....

Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

Bilag 1: Beregningsreglerne (til kap 2)

01.04.2009 - 29.12.2010

Bilag1: Beregningsreglerne (Til kap. 2)

 
BeregningsreglerBilag 1
B.1.1 Beregningsregler 
B.1.1.1 Beregning af bebyggelsesprocent 
Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets
procentvise andel af grundens areal.
(B.1.1.1, stk. 1) Der kan ikke dispenseres fra
bygningsreglementets beregningsregler, ligesom en
lokalplan eller en byplanvedtægt ikke må lægge andre
beregningsregler til grund.
B.1.1.2 Beregning af grundens areal 
Stk. 1. Grundens areal omfatter det areal, der er angivet
for det pågældende matrikelnummer.
(B.1.1.2, stk. 1) Hvad der forstås ved en samlet fast
ejendom fremgår af udstykningsloven.
Stk. 2. Til grundens størrelse medregnes:
1) grundens andel i et selvstændigt matrikuleret areal
sikret som fælles friareal for flere ejendomme.
Andelene i det selvstændigt matrikulerede friareal
fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte
grundens størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i
hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en
anden delingsnorm, eller at andele i det fælles friareal
ikke kan medregnes, og
2) arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men
uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet.
Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de
vilkår, der er fastsat for tilladelsen.
3)Det samlede areal for flere matrikelnumre, når de
udgør en samlet fast ejendom og grænser op til
hinanden
(B.1.1.2, stk. 2, nr. 1) Bestemmelsen om, at
kommunalbestyrelsen kan bestemme en anden
delingsnorm eller at andele i fælles friareal ikke
medregnes, kan ske ved en konkret angivelse herom i
lokalplan.
(B.1.1.2, stk. 2, nr. 2) Bestemmelsen sikrer, at tidligere
givne rettigheder til at medregne vejareal til grundens
areal opretholdes, uanset arealet er afgivet til
vejformål.
De indgåede aftaler mellem kommune og grundejer
foreligger både som tinglyste deklarationer på de
enkelte ejendomme og som noteringer i
matrikelprotokollen, og antages mest at være anvendt i
København og på Frederiksberg, typisk når der er tale
om veje, som har en bredde over 20 m.
Stk. 3. Til grundens størrelse medregnes ikke:
1) arealer af grunden, der er beliggende i en anden zone
end den, hvori der bygges, og
2) Matrikelnumre, der er en del af en samlet fast
ejendom, men som ikke grænser op til hinanden.
(B.1.1.2, stk. 3, nr. 1) Vedrørende zoneinddelingen
henvises til lov om planlægning.
B.1.1.3 Beregning af etageareal 
Stk. 1. Etageareal beregnes ved sammenlægning af
bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og
udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer,
forbindelsesgange og lignende.
(B.1.1.3, stk. 1) Bestemmelsen omfatter ikke åbne
overdækninger, herunder åbne altaner, åbne terrasser,
carporte med videre dog if. stk. 4.

Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes
kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Både
udvendige og indvendige trapper, trapperum,
altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.

Stk. 3. Til etageareal medregnes ikke:
1) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn
ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen
2) Åbne altaner
3) Små bygninger med en grundflade på indtil 10m2.
4) Affaldsrum i terrænniveau.
5)Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med
forskriftsmæssig størrelse samt offentlige
beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte
6) Hemse med et areal på indtil 4,5 m².
7) Udvendige trappers og altanganges projektion på
terræn
8) Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper).

(B.1.1.3, stk. 2) Installationsskakter medregnes for hver
etage.

(B.1.1.3, stk. 3, nr. 3): Om sikringsrum og offentlige
beskyttelsesrum henvises til lov om beskyttelsesrum,
reglement for indretning af sikringsrum og
murgennembrydninger samt reglement for projektering
og opførelse af offentlige beskyttelsesrum.
(B.1.1.3, stk. 3, nr. 4): Til gulvet i hemse medregnes kun
det areal, der i et vandret plan 1,5 over færdigt gulv
ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens
udvendige side.
Der indrettes 2 eller flere hemse med et areal på 4,5 m2,
men hvis de ikke skal medregnes i etagearealet, er det
en betingelse, at de ikke er internt forbundne, herunder
at adgang til hemsene foregår separat.

Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure,
åbne overdækninger, herunder åbne overdækkede
terrasser og lignende bygninger medregnes kun den del
af arealet, der overstiger:
1) 20 m2 pr. bolig ved etageboligbebyggelser og ved
samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret
lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse,
gruppehuse og lignende former for helt eller delvist
sammenbyggede enfamiliehuse
2) 35 m2 pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse,
dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse,
og
3) 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal ved andre
bebyggelser, dog medregnes garage- og udhusarealer i
kælder eller gårdkælder ikke.
(B.1.1.3, stk. 4) Overdækninger og overdækkede
terrasser anses for åbne, når mindst én væg er helt eller
delvist åben og ikke kan lukkes med vindue, dør, port
eller lignende. Teknikhuse til elektroniske
kommunikationsnet eller tjenester er ikke omfattet af
bestemmelsen.
(B.1.1.3, stk. 4, nr. 1) Dobbelthuse med lodret
lejlighedsskel skal behandles efter bestemmelsens nr. 2.
(B.1.1.3, stk. 4, nr. 1 og nr. 2) Fradragene beregnes
uanset de matrikulære forhold.
(B.1.1.3, stk. 4, nr. 3) Kældre defineres ved at
kælderloftet er mindre end 1,25 m over terræn.
Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside
af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende
ydervægge med følgende afvigelser:
1) i udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et
vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for
planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
2) åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes
til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt
angiver, og
3) ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der
dog ved fælles vægge placeret over skel måles til
skellinien.
(B.1.1.3, stk. 5, nr. 1) En tagetage regnes for udnyttelig,
når der uden væsentlige indgreb i tagkonstruktionen
kan indrettes opholdsrum.
B.1.1.4 Beregning af højdeforhold 
Stk. 1. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For
bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større
niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner, der
fastsættes af kommunalbestyrelsen. Niveauplanernes
beliggenhed skal på entydig måde fremgå af
byggetilladelsen, normalt ved angivelse af planernes
koter. Der kan efter behov fastlægges flere niveauplaner
for samme grund. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal
kommunalbestyrelsen tage hensyn til:
1) terrænforholdene på de tilstødende grunde og
karakteren af den omliggende bebyggelse, og
2) at der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder
og adgangsforhold for den pågældende grund.
 
Stk. 2. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end
5,5 m over tagfladen, tagkviste, korstenspiber,
ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng
medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde,
såfremt de er af sædvanligt omfang.
Ved fastlæggelse af bebyggelsens højde kan
kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at se bort fra
trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte og
lysreklamer.
 
B.1.1.5 Beregning af afstandsforhold 
Stk. 1. Afstande måles vandret uden hensyn til
terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den
pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller
bebyggelse, men kan af hensyn til lysforholdene eller
for at begrænse indbliksgener måles som den mindste
fri afstand mellem bygning eller bygningsdel og
modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse
på samme grund. Ved bygninger uden begrænsende
ydervægge måles fra tagfladen.
 
Stk. 2. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til vej,
naboskel og sti ses bort fra:
1) kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende
under terræn og
2) tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt
gesimser og lignende mindre bygningsdele med et
fremspring på højst 0,5 m.
 
Stk. 3. Ved beregning af bebyggelsens afstand til
vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over
vejskel i det omfang, som er angivet i lov om offentlige veje og i lov om private fællesveje med nedennævnte
lempelser og begrænsninger:
1) Mellem kørebane eller cykelsti og
bygningsfremspring skal der altid være en fri passage
på mindst 1,3 m.
2) Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring
udføres indtil 0,3 m ud over vejskel.
3) Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i
eller under terrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud
over vejskel.
4) Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis
underside er hævet mindst 2,2 m over terræn, kan
opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller cykelsti.
5) Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3
m mellem kørebane eller cykelsti og trappe.
(B.1.1.5, stk. 3): Der henvises til § 103, stk. 1 i lov om
offentlige veje.
B.1.1.6 Beregning af etageantal 
Stk. 1. Hver af bygningens etager inklusiv stueetage
medregnes i etageantallet sådan som det fremgår af
BBR-registret. Til etageantallet medregnes desuden:
1) udnyttelige tagetager og
2) kældre, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over
terræn.
(B.1.1.6, stk. 1, nr. 1) En tagetage regnes for udnyttelig,
når der uden væsentlige indgreb i tagkonstruktionen
kan indrettes opholdsrum, jf. kap. B.1.1.3, stk. 5, nr. 1.
Stk. 2. Ved bygninger med forskudte etager eller
indskudte etager og lignende skal kommunalbestyrelsen
efter et konkret skøn i det enkelte tilfælde fastlægge
etageantallet. Ved opholdsarealer i bygningers tagetage
eller på bygningers tag kan kommunalbestyrelsen efter
et konkret skøn i det enkelte tilfælde beslutte, at en
hems med et større areal end 4,5 m2 samt altaner,
udestuer, terrasser og lignende opholdsarealer skal
medregnes som en etage.
(B.1.1.6, stk. 2) Ved opgørelse af etageantallet kan bl.a.
lægges vægt på de omtalte bygningsfunktioners
størrelse og anvendelsesmulighed i forhold til
byggeriets samlede størrelse og anvendelse. Ligeledes
kan lægges vægt på bebyggelsens ydre fremtræden,
hvor for eksempel antal og størrelse af vinduer til den
pågældende bygningsfunktion kan få byggeriet til at
fremstå med en ekstra etage i forhold til området, hvor
byggeriet er placeret, jf. kap. 2.4. Væsentlige
indbliksgener som følge af den pågældende
bygningsfunktion kan også vægtes i forhold til området,
hvor byggeriet er placeret. Der må for eksempel
forventes en større tolerance overfor indbliksgener i
højere, tættere og mere bynær bebyggelse end i lavere
og mere fritliggende parcelhusbebyggelser.

Dokumenter

Bilag 1: Beregningsreglerne (til kap 2) .pdf