3.3.3 Dørbredder
01.01.2014 - 31.12.2014
Anvisninger |
|||||||||
Stk. 1Fri passagebreddeDen fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader og er den mindste afstand mellem døren og den modsatte karm (se tegning til vejledningstekst). En fri bredde på 0,77 meter tillader passage af de fleste personer i kørestol, men en fri bredde på 0,87 meter anbefales, da for eksempel personer i manuelle kørestole kan have brug for ekstra plads til betjening af drivringe. Døre, som lejlighedsvist skal kunne passeres af personer i plejesenge eller bredere kørestole, anbefales at have en fri bredde på mindst 1,07 meter. En sådan dør kan med fordel være en asymmetrisk dobbeltdør, hvor det ene dørblad opfylder kravet om en fri passagebredde på 0,77 meter. Det forhindrer, at døren bliver for tung at betjene. Dørens konstruktion og tykkelse betyder jævnligt, at 9M- og 10M-døre giver en mindre passagebredde end 0,77 og 0,87 meter, særligt ved lyddæmpende døre og branddøre. Derfor skal man ved projekteringen være opmærksom på dette, og eventuelt gå et modulmål op. Ved skydedøre skal der på samme måde ofte regnes med et murhul på 10M for at opnå 0,77 meter fri passagebredde. Tabel 8. Fri passagebredde afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.
|