Stk. 1
EnergiforbrugFormålet med kravene til bygningers energiforbrug er at begrænse miljøbelastningen
ved drift af bygninger mest muligt. Energiforbrug skal forstås bredt og rummer energiforbrug
til: Flere af disse forhold
kan tænkes ind i selve bygningens rumlige udformning og vil kunne bidrage til væsentligt
lavere energiforbrug. Beregning af
energiforbrugEn retvisende beregning
af en bygnings forventede energiforbrug kan vanskeligt opnås med simple overslagsberegninger.
Hertil kræves anvendelse af computerbaseret beregning. Det skyldes, at beregningsmodellen
skal kunne tage hensyn til en række forskellige forhold, for eksempel: – Solindfald – Varmeakkumulering – Gratisvarmeudnyttelse – Kølingsbehov – Solafskærmning – Kuldebroer.
Energiforbruget beregnes
med metoden, der er angivet i SBi-anvisning
213, Bygningers energibehov
(Aggerholm & Grau, 2011). For tilbygninger kan varmetabet også beregnes med SBi-anvisning
213. Svar på ofte stillede spørgsmål til
energibestemmelserne findes på hjemmeside om Bygningsreglement 2010 [www.bygningsreglementet.dk].
Stk. 2
En velisoleret bygningsdel
vil som regel have en indvendig overfladetemperatur, der ligger tæt på rumtemperaturen.
Områder, der er væsentlig dårligere isoleret end den øvrige bygningsdel, kaldes kuldebroer,
fordi de transporterer kulden gennem konstruktionen. Der kan for eksempel opstå kuldebroer
ved metalbeslag, der er placeret i isoleringslaget. Ud
for kuldebroer vil der lokalt være områder, hvor den indvendige overfladetemperatur
er væsentlig lavere end rumtemperaturen. I disse områder er der risiko for, at der
kan opstå kondens på den kolde overflade, hvilket kan føre til vækst af skimmelsvamp.
Risikoen for kondens er størst, hvis indeklimaet indeholder meget fugt og udetemperaturen
samtidig er lav. I velisolerede konstruktioner
kan kuldebroer have stor betydning for det resulterende varmetab gennem konstruktionen.
Det er derfor væsentligt nøje at vurdere og beregne kuldebroernes effekt. Beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning
for varmetabet findes i standarden DS
418, Beregning af bygningers
varmetab (Dansk Standard, 2011a).
Stk. 3
FugtVarmeisoleringen
forringes, når isoleringsmaterialet har et højt fugtindhold. Det skal derfor tilstræbes,
at isoleringsmaterialer holdes tørre. VindtætningIsoleringsevnen forringes, når et materiale udsættes
for gennemgang af kold udeluft. Materialer, der anvendes som varmeisolering, bør derfor
afdækkes med et vindtæt materiale (en vindspærre) på steder i konstruktionerne, hvor
der er risiko for gennemgang af kold udeluft, fx bag ventilerede facadebeklædninger. Utilsigtet luftgennemgangUtilsigtet luftgennemgang, dvs. ventilation gennem konstruktionen, der
ikke kan kontrolleres eller styres, bør undgås. I kapitel 7.2.1, stk. 4, stilles krav
til klimaskærmens tæthed i nybyggeri. IndgangspartierIndgangspartier, der anvendes hyppigt, og som har adgang
til opvarmede rum, bør udføres med vindfang. Et vindfang begrænser den mængde luft,
der udskiftes, når indgangsdøren åbnes.
Stk. 4
Varmetab er den varme,
der afgives til omgivelserne gennem bygningens klimaskærm og fundament. Varmetabet
for flader angives ved en såkaldt U-værdi (transmissionskoefficient), der angiver
hvor meget varme (Watt), der afgives gennem en flade på 1 m2
ved en temperaturforskel på 1 °C fra den ene side af fladen til den anden. Enheden
for U-værdi er W/m2K. På
tilsvarende måde angiver linjetab hvor meget varme (Watt), der afgives pr. længde
(meter) af en konstruktion, fx omkring vinduer. Enheden for linjetab er W/m. De maksimale værdier for varmetabet gennem forskellige
bygningsdele angives i kapitel 7.6, Mindste
varmeisolering.
Stk. 5
Bygninger til formål,
der afgiver meget spildvarme, fx kedler og ovne, bør varmeisoleres for at give mulighed
for temperaturstyring i de omkringliggende rum. Det kan betyde, at der skal varmeisoleres
mod det rum, hvor kedlen eller ovnen står. Udnyttelse af spildvarmen til opvarmning
af den øvrige bygning om vinteren kan for eksempel foregå ved hjælp af et varmegenvindingsanlæg.
Stk. 6
En metode til beregning
af rums eller bygningers dimensionerende varmetab angives i DS 418, Beregning
af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011a). Metoden er udformet,
så det dimensionerende varmetab med tilnærmelse bliver lig med rummets eller bygningens
virkelige varmetab under stationære forhold ved de angivne indvendige og udvendige
klimabetingelser. Byggematerialers isoleringsevne
har hidtil været bestemt efter danske standarder. Med indførelsen af byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688,
2013) bliver de danske standarder og godkendelser løbende erstattet af tilsvarende
europæiske bestemmelser. Byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard eller
en europæisk teknisk vurdering, skal i henhold til Byggevareforordningen CE-mærkes
for at sikre implementeringen af EU's indre marked for byggevarer. Se også afsnit
om CE-mærkning i anvisningens indledning.
|