Energiforbrug

Formålet med kravene til bygningers energiforbrug er at begrænse miljøbelastningen ved drift af bygninger mest muligt. Energiforbrug skal forstås bredt og rummer energiforbrug til:

• – Opvarmning og afkøling af bygningen

• – Varmt vand (brugsvand)

• – Ventilation (både opvarmning af kold udeluft og el til mekanisk ventilation)

• – Belysning.

Flere af disse forhold kan tænkes ind i selve bygningens rumlige udformning og vil kunne bidrage til væsentligt lavere energiforbrug.

Beregning af energiforbrug

En retvisende beregning af en bygnings forventede energiforbrug kan vanskeligt opnås med simple overslagsberegninger. Hertil kræves anvendelse af computerbaseret beregning. Det skyldes, at beregningsmodellen skal kunne tage hensyn til en række forskellige forhold, for eksempel:

• – Solindfald

• – Varmeakkumulering

• – Gratisvarmeudnyttelse

• – Kølingsbehov

• – Solafskærmning

• – Kuldebroer.

Energiforbruget beregnes med metoden, der er angivet i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau, 2011). For tilbygninger kan varmetabet også beregnes med SBi-anvisning 213.

Svar på ofte stillede spørgsmål til energibestemmelserne findes på hjemmeside om Bygningsreglement 2010 [www.bygningsreglementet.dk].

En velisoleret bygningsdel vil som regel have en indvendig overfladetemperatur, der ligger tæt på rumtemperaturen. Områder, der er væsentlig dårligere isoleret end den øvrige bygningsdel, kaldes kuldebroer, fordi de transporterer kulden gennem konstruktionen. Der kan for eksempel opstå kuldebroer ved metalbeslag, der er placeret i isoleringslaget.

Ud for kuldebroer vil der lokalt være områder, hvor den indvendige overfladetemperatur er væsentlig lavere end rumtemperaturen. I disse områder er der risiko for, at der kan opstå kondens på den kolde overflade, hvilket kan føre til vækst af skimmelsvamp. Risikoen for kondens er størst, hvis indeklimaet indeholder meget fugt og udetemperaturen samtidig er lav.

I velisolerede konstruktioner kan kuldebroer have stor betydning for det resulterende varmetab gennem konstruktionen. Det er derfor væsentligt nøje at vurdere og beregne kuldebroernes effekt.

Beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet findes i standarden DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011a).

Fugt

Varmeisoleringen forringes, når isoleringsmaterialet har et højt fugtindhold. Det skal derfor tilstræbes, at isoleringsmaterialer holdes tørre.

Vindtætning

Isoleringsevnen forringes, når et materiale udsættes for gennemgang af kold udeluft. Materialer, der anvendes som varmeisolering, bør derfor afdækkes med et vindtæt materiale (en vindspærre) på steder i konstruktionerne, hvor der er risiko for gennemgang af kold udeluft, fx bag ventilerede facadebeklædninger.

Utilsigtet luftgennemgang

Utilsigtet luftgennemgang, dvs. ventilation gennem konstruktionen, der ikke kan kontrolleres eller styres, bør undgås. I kapitel 7.2.1, stk. 4, stilles krav til klimaskærmens tæthed i nybyggeri.

Indgangspartier

Indgangspartier, der anvendes hyppigt, og som har adgang til opvarmede rum, bør udføres med vindfang. Et vindfang begrænser den mængde luft, der udskiftes, når indgangsdøren åbnes.

Varmetab er den varme, der afgives til omgivelserne gennem bygningens klimaskærm og fundament. Varmetabet for flader angives ved en såkaldt U-værdi (transmissionskoefficient), der angiver hvor meget varme (Watt), der afgives gennem en flade på 1 m² ved en temperaturforskel på 1 °C fra den ene side af fladen til den anden. Enheden for U-værdi er W/m²K.

På tilsvarende måde angiver linjetab hvor meget varme (Watt), der afgives pr. længde (meter) af en konstruktion, fx omkring vinduer. Enheden for linjetab er W/m.

De maksimale værdier for varmetabet gennem forskellige bygningsdele angives i kapitel 7.6, Mindste varmeisolering.

Bygninger til formål, der afgiver meget spildvarme, fx kedler og ovne, bør varmeisoleres for at give mulighed for temperaturstyring i de omkringliggende rum. Det kan betyde, at der skal varmeisoleres mod det rum, hvor kedlen eller ovnen står. Udnyttelse af spildvarmen til opvarmning af den øvrige bygning om vinteren kan for eksempel foregå ved hjælp af et varmegenvindingsanlæg.

En metode til beregning af rums eller bygningers dimensionerende varmetab angives i DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011a). Metoden er udformet, så det dimensionerende varmetab med tilnærmelse bliver lig med rummets eller bygningens virkelige varmetab under stationære forhold ved de angivne indvendige og udvendige klimabetingelser.

Byggematerialers isoleringsevne har hidtil været bestemt efter danske standarder. Med indførelsen af byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688, 2013) bliver de danske standarder og godkendelser løbende erstattet af tilsvarende europæiske bestemmelser. Byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk vurdering, skal i henhold til Byggevareforordningen CE-mærkes for at sikre implementeringen af EU's indre marked for byggevarer. Se også afsnit om CE-mærkning i anvisningens indledning.