Indholdsfortegnelse2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt 2.2 Byggeret 2.2.1 Bebyggelsesprocent 2.2.2 Etageantal og højdeforhold 2.2.3 Fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse 2.2.4 Sommerhuse i sommerhusområder 2.2.5 Grundens størrelse 2.2.6 Garager, carporte og lignende mindre bygninger 2.2.7 Småbygninger på højst 10 m² 2.2.8 Avls- og driftsbygninger 2.3 Helhedsvurdering 2.3.1 Generelle kriterier 2.3.2 Grundens størrelse 2.3.3 Afstandsforhold 2.3.4 Etageantal og højdeforhold 2.3.5 Etageareal 2.4 De ubebyggede arealer 2.4.1 Bebyggelsens opholdsarealer 2.4.2 Parkeringsarealer 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer Bilag til kapitel to Beregningsreglerne
2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser
2.1 Generelt
Stk. 1
En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne reguleres med hensyn
til:
1) Grundens størrelse.
2) Bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej, sti og anden bebyggelse på samme
grund.
3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til
skel mod nabo, vej, sti og anden bebyggelse på samme grund.
4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent.
5) De ubebyggede arealers indretning.
|
|
(2.1, stk. 1)
Bestemmelsen beskriver de forhold, der er gældende for kapitel 2 både inden for
byggeretten i henhold til kapitel 2.2 og ved en helhedsvurdering i henhold til kapitel
2.3. De bebyggelsesregulerende forhold kan indgå som vilkår i byggetilladelsen.
|
Stk. 2
Beregning af de bebyggelsesregulerende forhold skal ske efter beregningsreglerne
i bilag 1.
|
|
|
Stk. 3
Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller en byplanvedtægt
eller en reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser
om de pågældende forhold.
|
|
(2.1, stk. 3)
Bestemmelserne i planloven gælder forud for de bygningsregulerende bestemmelser
i kapitel 2. Bestemmelserne i kapitel 2 har alene udfyldende karakter i forhold til
bebyggelse i landzone.
|
Stk. 4
Beregningsreglerne efter bilag 1 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved
lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan.
|
|
|
2.2 Byggeret
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, etageantal,
højde og afstandsforhold, når betingelserne i kapitel 2.2.1-2.2.2 er opfyldt med de
begrænsninger og udvidelser, der følger af kapitel 2.2.3-2.2.8.
|
|
(2.2, stk. 1)
Kan en bebyggelse ikke opføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel
2.2, fastlægges bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne ved en
helhedsvurdering efter bestemmelserne i kapitel 2.3. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende
forhold efter kapitel 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen.
|
2.2.1 Bebyggelsesprocent
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggelsesprocenten
ikke overstiger: 1) 60 for etageboligbebyggelse i et område, der i kommuneplanen
er udlagt hertil, 2) 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse,
herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse, 3)
30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende
i et parcelhusområde, 4) 15 for sommerhuse i sommerhusområder og 5) 45
for anden bebyggelse
|
|
(2.2.1, stk. 1)
Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i bilag 1, B.1.1.1, grundens areal
efter bilag 1, B.1.1.2, og etageareal efter bilag 1, B.1.1.3.
(2.2.1, stk. 1, nr. 5)
Anden bebyggelse er etageboligbyggeri i et område, der ikke er udlagt til etageboligbebyggelse,
og byggeri, der ikke er omfattet af nr. 1-4.
|
Stk. 2
For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhverv og institutionsbebyggelse,
kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der
var bebygget før den 1. februar 1977, ikke nægte at godkende en bebyggelsesprocent,
der er højere end 50, jf. stk. 3.
|
|
|
Stk. 3
Ved grunde med særlig beliggenhed, jf. stk. 2, forstås: 1) hjørnegrunde, 2)
grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m eller derover og 3) grunde
med en dybde, der ikke overstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod vej.
|
|
|
2.2.2 Etageantal og højdeforhold
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde efter kapitel 2.2,
når bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af bygningens
ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn.
|
|
(2.2.2, stk. 1)
Beregning af højder sker efter reglerne i bilag 1, B.1.1.4, og beregning af etageantal
efter bilag 1, B.1.1.6. Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan.
Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 8.5 m., jf. dog bilag
1, B 1.1.4, stk.3.
|
2.2.3 Fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse
Stk. 1
Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse
med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde
og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.
1) Maksimal højde: 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti.
2) Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti: 2,5 m.
|
|
(2.2.3, stk. 1)
Bebyggelsens højde- og afstandsforhold beregnes efter reglerne i bilag 1 B.1.1.4
og bilag 1 B.1.1.5.
(2.2.3, stk. 1, nr. 1)
Bestemmelsen omfatter det skrå højdegrænseplan. Ingen del af bygningens ydervægge
eller tag må være højere end 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti jf.
dog bilag 1, B 1.1.4, stk. 3.
(2.2.3, stk. 1, nr. 2)
Afstandskravet gælder også for hævede opholdsarealer i det fri (hævet mere end
30 cm over naturligt terræn), udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser,
solcelleanlæg eller solfangere og lignende samt for svømmebassiner.
|
2.2.4 Sommerhuse i sommerhusområder
Stk. 1
Ved sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende
en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.
1) Maksimalt etageantal: 1.
2) Maksimal højde: For tag på 5,0 m og for ydervæg langs mindst en langside på
3,0 m.
3) Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti: 5,0 m.
|
|
(2.2.4, stk. 1, nr. 1)
Er eksisterende bebyggelse i området overvejende opført på anden måde end angivet
i stk. 1, nr. 1-3 i henseende til bygningshøjde og udnyttelse af tagetage, kan ny
bebyggelse opføres efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3 med henblik på at tilpasse
ny bebyggelse efter områdets karakter.
(2.2.4, stk. 1, nr. 2)
Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan.
(2.2.4, stk. 1, nr. 3)
Afstandskravet gælder også for hævede opholdsarealer i det fri (hævet mere end
30 cm over naturligt terræn), udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser
solcelleanlæg og solfangere og lignende samt for svømmebassiner.
|
2.2.5 Grundens størrelse
Stk. 1
Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til
fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen
ikke nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på: 1) mindst 700 m2
ved fritliggende enfamiliehuse og 2) mindst 1.200 m2 ved sommerhuse i sommerhusområder,
jf. lov om planlægning.
|
|
(2.2.5, stk. 1)
Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til andet
byggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder skal ske efter
bestemmelserne i kapitel 2.3.2.
|
Stk. 2
Ved fastsættelse af grundens størrelse efter stk. 1 ses bort fra vejareal eller
areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg
til sikring af vejanlæg.
|
|
|
2.2.6 Garager, carporte og lignende mindre bygninger
Stk. 1
Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kapitel 2.2.2 og 2.2.3, men
kan dog opføres nærmere skel, vej og sti end 2,5 m:
1) Garager og carporte.
2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn.
3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål.
4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til
selve bygningens drift.
5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester.
|
|
(2.2.6, stk. 1)
Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke
for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens
drift og andre udhusbygninger, der normalt vil kunne opføres som fritliggende bygninger. Bestemmelsen
omfatter alene garager, carporte og lignende mindre bygninger, der opføres i tilknytning
til en primær bebyggelse. Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der anvendes
til beboelse, køkken, WC eller bad.
|
Stk. 2
Opføres bygningen nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,5 m, skal betingelserne
i nr.1-4 være opfyldt.
1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må
inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det
for bygningen fastsatte niveauplan.
2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke have en større samlet
længde end 12.0 m. Kun bygningens længste side mod skel medregnes.
3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel mod nabo
og sti.
4) Tagvand skal holdes inde på egen grund.
|
|
(2.2.6, stk. 2)
Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betingelser i nr. 1-4 skal byggeriet
behandles efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3.
Bestemmelsen omfatter alle sekundære bygninger i skel, også bygninger omfattet
af kapitel 2.2.7.
(2.2.6, stk. 2, nr. 1)
Inden for 2,5 m fra skel må bygningerne ikke være højere end 2,5 m. Fra 2,5 og
videre ind på grunden må højden ikke være over 1,4 x afstanden til skel mod nabo og
sti.
(2.2.6, stk.2, nr. 2)
Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles
0,5 m inden for tagfladens begrænsning.
|
Stk. 3
I tilknytning til sommerhuse i sommerhusområder skal bygninger omfattet af stk.
1 overholde bestemmelserne i 2.2.4, men kan dog opføres mindst 2,5 m fra skel mod
nabo, vej, og sti, når betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt.
1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må
inden for en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn
eller det for bygningen fastsatte niveauplan.
2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke have en større samlet
længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.
3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger imod skel mod nabo.
4) Tagvand skal holdes inde på egen grund.
|
|
(2.2.6, stk. 3)
Sommerhuse må ikke opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 5,0 m.
|
2.2.7 Småbygninger på højst 10 m²
Stk. 1
For småbygninger på højst 10 m2 gælder alene bestemmelserne i kapitel 2.2.7, jf.
dog kapitel 2.2.6, stk. 2, nr. 2-4.
|
|
(2.2.7, stk. 1)
Der kan opføres op til to småbygninger, der overholder bestemmelserne i kap. 2.2.7
uden anmeldelse eller byggetilladelse, jf. kapitel 1.6, stk. 1, nr. 4. Det bør
dog undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer, offentligretlige
byggelinjer, lokalplaner eller byplanvedtægter m.v., som kan få indflydelse på opførelsen
af bygningerne.
|
Stk. 2
På hvert matrikelnummer kan der opføres op til to småbygninger, når betingelserne
i nr. 1-3 er opfyldt. 1) Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m2. 2)
Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal være mindst 2,5 m. 3)
Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn.
|
|
|
Stk. 3
Småbygninger i sommerhusområder må ikke opføres nærmere skel mod nabo og
sti end 2,5 m og skal overholde bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3.
|
|
|
2.2.8 Avls- og driftsbygninger
Stk. 1
Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone,
som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller
godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, må opføres i en højde
af indtil 12,5 m.
|
|
(2.2.8, stk. 1)
Højder måles efter bestemmelsen i bilag 1 B.1.1.4.
|
Stk. 2
Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 1 omhandlede
art, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20 m.
|
|
(2.2.8, stk. 2)
Bestemmelsen gælder også for fritstående siloer, der opføres som en del af et fodersystem,
der er forbundet med driftsbygningen via et transportsystem. Tværsnit måles som det
vandrette plan på siloens bredeste sted.
|
Stk. 3
For gartnerier gælder reglerne i stk. 1 også for ejendomme, der ikke har kunnet
noteres som landbrugsejendomme i matriklen.
|
|
|
2.3 Helhedsvurdering
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen fastlægger bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne,
jf. kapitel 2.1, stk. 1, ved en helhedsvurdering efter de bebyggelsesregulerende bestemmelser
i kapitel 2.3.2-2.3.5, under hensyn til de generelle kriterier i kapitel 2.3.1.
|
|
(2.3, stk. 1)
Ved en helhedsvurdering forstås kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i henhold
til bestemmelserne i kapitel 2.3.2.-2.3.5 af en bebyggelses samlede omfang og indvirkning
på omgivelserne med hensyn til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstands- og højdeforhold,
etageantal, samt de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel 2.1, stk. 1. Dette
sker, efter de generelle kriterier i kapitel 2.3.1, under hensyn til hensigtsmæssigheden
af bebyggelsens omfang i forhold til anvendelse, at bebyggelsen svarer til det sædvanlige
for et område, og at bebyggelsen og dens omgivelser sikres tilfredsstillende lysforhold
og sikres mod væsentlige indbliksgener.
|
Stk. 2
Kommunalbestyrelsen foretager alene en helhedsvurdering af bebyggelsesregulerende
forhold, der ikke helt eller delvist er reguleret af, eller opfylder bestemmelserne
om byggeretten i kapitel 2.2.
|
|
|
2.3.1 Generelle kriterier
Stk. 1
Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kapitel
2.3.2-2.3.5 skal kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen: 1)
Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse. 2)
Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller
området eller til det, der tilstræbes i området. 3) Der skal under hensyn til
ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse
og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse
på samme grund og på nabogrunde. 4) Der skal i overensstemmelse med kravene
i kapitel 2.4 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse,
herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. 5) Der skal i
overensstemmelse med kravene i kapitel 2.4 og under hensyn til ejendommens benyttelse
sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder
personer med handicap, og redningsberedskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer. 6)
Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt
areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav
bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren
af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse.
|
|
(2.3.1, stk. 1)
De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte kriterier er udtryk for de retligt bindende grænser
for kommunalbestyrelsens vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold og udtrykker
hermed de saglige hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan og skal inddrage i helhedsvurderingen.
(2.3.1, stk. 1, nr. 1)
Ved afvejningen af, om bebyggelsens omfang er hensigtsmæssig i forhold til anvendelsen,
skal indgå de hensyn, som er bygget ind i bestemmelserne i kapitel 2.3.2-2.3.5. De
enkelte hensyn vil ikke have samme væsentlighed for alle typer byggerier. For eksempel
vil hensynet til opholdsarealer veje tungere ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten
for en beboelsesbygning end for en erhvervsbygning, der herved vil kunne tillades
opført med et større etageareal. Ved publikumsorienterede erhvervsbygninger vil kravet
til parkering omvendt veje tungere end ved opførelse af en beboelsesbygning.
(2.3.1, stk. 1, nr. 2)
Ved området forstås et af kommunen udlagt areal som f. eks. et sommerhusområde,
parcelhusområde, industriområde eller en bebyggelse, der efter sin karakter fremstår
som et afgrænset område. Ved bebyggelse af en ubebygget ejendom må det vurderes,
hvad der er det sædvanlige i kvarteret og/eller alternativt i området. Hvis det på
denne baggrund ikke kan fastlægges, hvad der er det sædvanlige, eller ved bebyggelse
i et nyudlagt område, skal der lægges vægt på, hvad der tilstræbes i området. Rammebestemmelser
vedrørende grundstørrelse, etageareal, etageantal og højde- og afstandsforhold i en
kommuneplan kan være vejledende for, hvad der er sædvanligt eller tilstræbes i området.
(2.3.1, stk. 1, nr. 6)
Bestemmelsen dækker en række »sammenstødstilfælde«, hvor hensynet til karakteren
af de nævnte tilstødende arealer skal inddrages i vurderingen på samme måde som de
øvrige hensyn i kapitel 2.3.1, stk. 1, nr. 1-5, hvorefter der uden for de nævnte sammenstødstilfælde
i geografisk henseende ellers kun ville skulle lægges vægt på hensynet til karakteren
af bebyggelsen i karréen, kvarteret eller området.
|
2.3.2 Grundens størrelse
Stk. 1
Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel fastlægges grundens størrelse
efter kriterierne i kapitel 2.3.1 og denne bestemmelses stk. 2.
|
|
(2.3.2, stk. 1)
Der kan ved fastsættelse af grundstørrelsen lovligt lægges vægt på samtlige de
hensyn, som er indeholdt i kapitel 2.3, herunder ved opdeling af grunden således,
at en fortsat lovlig udnyttelse af ejendommen muliggøres. Kommunalbestyrelsen
kan tilsvarende nægte at godkende en grundstørrelse, når der herved vil fremkomme
en grundstørrelse, der på opdelingstidspunktet ikke muliggør bebyggelse, der overholder
de bebyggelsesregulerende krav til de ubebyggede arealer, herunder adgang til ejendommen,
og afstandsbestemmelserne, herunder forholdet mellem en bebyggelses højde og afstand
til nabobebyggelse.
|
Stk. 2
Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud fra en samlet vurdering, herunder
af forholdet mellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen, muliggør
bebyggelse og udnyttelse af ejendommen i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.3
og kapitel 2.4, og giver mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen
og sikrer, at de ubebyggede arealer opfylder kravene i dette kapitel.
|
|
|
2.3.3 Afstandsforhold
Stk. 1
Bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej og sti fastlægges efter kriterierne
i kapitel 2.3.1 og kravene i stk. 2.
|
|
(2.3.3, stk. 1)
Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det sikres, at der er tilfredsstillende
forhold med hensyn til sammenhængen mellem bebyggelsens højde og dens afstand til skel
mod nabo, vej og sti i overensstemmelse med kapitel 2.3.4. Af bilag 1. B 1.5
fremgår reglerne for beregning af afstandsforhold.
Opmærksomheden henledes på de brandmæssige forhold i kapitel 5.
|
Stk. 2
Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres, at: 1)
Tagvand holdes på egen grund. 2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige
indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.
|
|
|
Stk. 3
Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinjen og føres ud i skel
mod nabogrundene.
|
|
|
2.3.4 Etageantal og højdeforhold
Stk. 1
Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.3.1 med
de udvidelser og begrænsninger, der følger af stk. 2.
|
|
(2.3.4, stk. 1)
Bestemmelsen omfatter både det såkaldt vandrette og det skrå højdegrænseplan. Af
bilag B 1.1.4 fremgår reglerne for beregning af bebyggelsens højde. Af bilag 1, B
1.1.6 fremgår reglerne for beregning af bebyggelsens etageantal.
|
Stk. 2
Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen
til forholdet mellem bebyggelsens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer
på samme grund samt til nabobebyggelse og dennes friarealer samt til vej og sti med
henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener.
|
|
|
2.3.5 Etageareal
Stk. 1
Bebyggelsens etageareal fastsættes efter kriterierne i kapitel 2.3.1 og denne bestemmelses
stk. 2.
|
|
|
Stk. 2
Ved fastlæggelse af etageareal til boligformål i eksisterende bebyggelse, herunder
eksisterende uudnyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at der
tilvejebringes tidssvarende boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samlede
areal, der søges udnyttet.
|
|
(2.3.5, stk. 2)
Etablering af nye (flere) boliger i en eksisterende ejendom kan medføre krav om
etablering af p-pladser og friarealer efter kapitel 2.6. En tidssvarende bolig
skal forstås som en bolig, der som minimum lever op til kravene i kapitel 3.3.
|
2.4 De ubebyggede arealer
Stk. 1
De i kapitel 2.4 foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering,
anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de
pågældende ejendomme.
|
|
(2.4, stk. 1)
Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes
i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byggelovens § 7.
|
2.4.1 Bebyggelsens opholdsarealer
Stk. 1
Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af en passende størrelse i forhold
til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed.
|
|
|
Stk. 2
Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket
eller hævet gårdareal eller delvist tilvejebringes på et tagareal eller på større
altaner.
|
|
|
Stk. 3
For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse og kædehuse m.v.,
skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet
skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.
|
|
(2.4.1, stk. 3)
Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kapitel 4. Konstruktioner.
|
Stk. 4
Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer
og legeområder.
|
|
(2.4.1, stk. 4)
Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretningen af opholdsarealer
og legeområder.
|
2.4.2 Parkeringsarealer
Stk. 1
Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens
beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder og leverandører m.v. kan
parkere biler, motorcykler, knallerter og cykler, m.v. på ejendommens område.
|
|
|
Stk. 2
Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal,
og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af
byggetilladelsen
|
|
|
Stk. 3
Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser
udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende
enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder.
|
|
(2.4.2, stk. 3)
Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m og bør placeres så nær
indgangen som muligt og være med fast jævn belægning. Mindst én handicapparkeringsplads
bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på. Hvis
der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være
højst 2,5 cm. DS-håndbog 105 »Udearealer for alle - Anvisning for planlægning
og indretning med henblik på handicappedes færden« indeholder anvisninger på udformning
af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed
og sikkerhed. Der henvises endvidere til »Færdselsarealer for alle« fra Vejdirektoratet.
|
2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer
Stk. 1
Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer
skal der være adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne
skal være afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes
med belysning. Trapper og ramper skal belyses stærkest.
|
|
(2.4.3, stk. 1)
Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være retningsgivende og ikke blændende.
Der henvises endvidere til privatvejslovens regler om private fællesveje, hvorefter
kommunen kan beslutte, at der på offentligt tilgængelige veje skal være belysning.
|
Stk. 2
Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af
personer med handicap. Adgangsareal fra vej, herunder p-plads til ejendommens ubebyggede
arealer og til indgange i bygninger, skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn
belægning. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved
rampe, og ramper kan suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund
på mindst 300 mm. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20, og der skal
være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen. Ramper
med en hældning på mere end 1:25 skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m.
Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper
og trapper.
|
|
(2.4.3, stk. 2)
DS-publikationen »Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning
med henblik på handicappedes færden« indeholder anvisninger på udformning af det fysiske
miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og
sikkerhed. Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister
forsynes med værn eller udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne.
|
Stk. 3
Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre
trafikformer. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i
farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde. Det yderste
af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve.
|
|
(2.4.3, stk. 3)
For at undgå kollision med fritstående trapper ved enten siden eller undersiden
af trappen, bør trappen afskærmes med trappeværn, så en fri højde på 2,2 m opnås.
Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og
lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke ikke kan sidde fast i eller
falde igennem trinfladerne, og så førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne.
|
Stk. 4
Porte eller passager, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal udformes, så
der er let adgang for redningskøretøjer.
|
|
(2.4.3, stk. 4)
For at redningskøretøjer kan komme ind, skal der være en fri bredde på mindst 2,8
m og en fri højde på mindst 3,4 m. I smalle gader kan der være behov for at øge gennemkørslens
bredde.
|
Stk. 5
Fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål, og sommerhuse i
sommerhusområder, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.
|
|
((2.4.3, stk. 5)
Fritliggende enfamiliehuse, der delvist anvendes til erhverv, er omfattet af bestemmelserne
i stk. 1-3.
|
Bilag til kapitel to
Beregningsreglerne
|