Bestemmelse
|
Vejledning
|
stk. 1
Reglementet gælder ikke for:
1) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes
af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige
for byggearbejdet samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for
byggearbejdets udførelse.
2) Master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder
vejbelysningsanlæg og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg.
3) Læskærme ved stoppesteder og lignende.
4) Transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, måle- og
trykregulatorstationer for fremføring af gas, pumpestationer og trykforøger-anlæg
for vand- og afløbs- og fjernvarmesystemer samt radio- og blokhytter og relæhuse til
offentlig trafik med et areal på højst 30 m² og en højde, der ikke overstiger
3,0 m.
5) Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af Beredskabsstyrelsen.
6) Hegnsmure ved skel mod nabo, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 m.
|
(1.2, stk. 1)
De nævnte bebyggelser m.v. kan opføres og nedrives uden tilladelse eller anmeldelse.
Der er ikke fastsat særlige krav i reglementet til disse bebyggelser m.v. Begrænsningerne
er fastsat i medfør af byggelovens § 3 og § 16 B, stk. 1.
(1.2, stk. 1, nr. 4)
Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester er ikke omfattet
af bestemmelsen.
(1.2, stk. 1, nr. 6)
Der henvises til hegnsloven.
|
stk. 2
For kolonihavehuse, der i øvrigt er tilladt, og hvis størrelse og placering er
fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig
myndighed, gælder alene bestemmelserne om aftræksystemer og vand- og afløbsinstallationer
i kap. 8.
|
(1.2, stk. 2)
Kolonihavehuse kan opføres uden byggetilladelse eller anmeldelse, jf. bestemmelserne
i kap. 1.6. Om anlæg, lokalisering og omfang af kolonihaver henvises til lov om planlægning
og lov om kolonihaver. Når kolonihavehusets placering i forhold
til nabo skal fastlægges, bør der tages hensyn til risikoen for brandspredning mellem
bygningerne. Der henvises til kap. 5.5. Aftrækssystemer i
denne bestemmelse følger definitionen i kap. 8.1, stk. 1. Bestemmelserne om aftrækssystemer
er fastsat i kap 8.1, 8.5.1, 8.5.2 og 8.5.3. Bestemmelserne om vand- og afløbsinstallationer
er fastsat i kap. 8.4. Byggearbejder ved gas-, vand- og afløbsinstallationer
– på nær nogle definerede, enkle installationsarbejder- må kun udføres af personer
eller virksomheder, som har autorisation efter bestemmelserne i lov om gasinstallationer
og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.
|
stk. 3
Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger er
undtaget fra bestemmelserne i kap. 2, 3, 4, 5, 7 og
8 bortset fra bestemmelserne om:
- Højde- og afstandskrav i kap. 2.3.3 og 2.3.4
- Byggeret i kap. 2.2
- Arbejdssteders indretning i kap. 3.4.1, stk. 3
- Udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner i kap. 4.1 og 4.2
- Brandforhold i kap. 5.1, flugtveje i kap. 5.2, konstruktive forhold i kap. 5.3
(gælder alene for dyrestalde),
brandtekniske installationer i kap. 5.4
(gælder alene for dyrestalde), brand- og røgspredning
i kap. 5.5, samt 5.6 redningsberedskabets indsatsmulighed.
- Vand- og afløbsinstallationer i kap. 8.4 og fyringsanlæg og aftræksystemer i
kap. 8.5.
|
|
Stk. 4
For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er del af et fredet fortidsminde,
kan der ske lempelser fra bestemmelserne i kap. 2-8, såfremt bestemmelserne skønnes
at være uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne.
|
(1.2, stk. 4)
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af, om der af frednings-
og bevaringshensyn kan ske lempelser fra konkrete bestemmelser i kap. 2-8 være opmærksom
på, om hensyn bag bestemmelsen kan opfyldes på andre måder. Dette gælder særligt i
forhold til tilgængelighedsbestemmelserne i kap. 3. Det skal af
byggetilladelsen klart fremgå, hvor der er tale om lempelser. For
bygningsfredede bygninger og bygninger, som er del af et fredet fortidsminde, og som
er omfattet af bestemmelserne i kap. 1.3.1 og kap. 1.5, stk. 5, gælder, at ansøgeren
skal søge kommunen om dispensation, hvis der ønskes lempelser fra bestemmelser i kap.
3-8. For bebyggelser omfattet af kap. 1.3.2 gælder, at ansøgeren
skal søge kommunen om dispensation fra bestemmelser i kap. 3-4 og kap. 6-8.
|
stk. 5
Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder
kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og -skabe, jording
og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er undtaget
fra bestemmelserne i kapitlerne 1 og 2.
|
(1.2, stk. 5)
Undtagelsen gælder alene anlægselementer, der indgår i signal- og radiokommunikationssystemer
langs offentlige baner. Ved jernbanekommunikation forstås sikkerhedssamtaler mellem
lokoførere og personalet i fjernstyringscentralerne, overførelse af sikkerhedsdata
mellem togene og de faste anlæg, samt anden nødvendig kommunikation for at sikre jernbanens
drift, herunder passagerinformation og rangering.
|
stk. 6
Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen
af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, er alene omfattet af bestemmelserne
i kap. 4.7. Omfattet er transportable konstruktioner placeret på byggepladser eller
nærved, når konstruktionens anvendelse har en direkte tilknytning til et igangværende
byggearbejde. Transportable konstruktioner, der opsættes eller anvendes til andre
formål end selve udførelsen af byggearbejdet, herunder konstruktioner, hvori der udføres
tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet, der ikke er egentligt byggearbejde, og
som anvendes som en fast arbejdsplads, er omfattet af bestemmelserne i kap. 4.7, kap.
5 og kap. 7.3.1, stk. 2. Bestemmelsen omfatter ikke oplagsområder og lignende, der
betjener flere byggepladser samtidigt. Konstruktioner, der benyttes til overnatning,
er ikke omfattet af bestemmelsen. Telte er ikke omfattet af bestemmelsen.
|
(1.2, stk. 6)
Bestemmelsen blev indført, idet langt de fleste transportable konstruktioner til
brug ved byggearbejder har været omfattet af både bygningsreglementet og Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, heri navnlig §§ 10, 12, 17 og 21. Bestemmelsen
medfører således, at der ikke længere vil være dobbelt regulering på området. De konstruktioner,
der ikke er omfattet af Arbejdstilsynets bestemmelser, er fortsat omfattet af bygningsreglementets
bestemmelser. Bestemmelsen medfører, at transportable konstruktioner til brug
for udførelsen af byggearbejder kun er omfattet af få af bygningsreglementets bestemmelser,
og blandt andet ikke er omfattet af kravet om byggesagsbehandling. Det er som
udgangspunkt bygningsejerens ansvar, at konstruktionerne lever op til kravene i byggelovgivningen,
jf. byggelovens § 17, stk. 1. Bygningsejeren er den person, der ejer den matrikel,
hvorpå byggearbejdet udføres. Ansvaret kan dog efter byggelovens bestemmelse også
påhvile brugeren. Bestemmelsen medfører, at alle transportable konstruktioner,
f.eks. kraner, stilladser, skure og velfærdsforanstaltninger til brug i arbejdstiden
samt konstruktioner til brug for byggeledelsen, der alene anvendes lejlighedsvist,
er undtaget fra bygningsreglementets anvendelsesområde, idet disse er omfattet af
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Konstruktioner,
hvori der udføres arbejde, der ikke er egentligt byggearbejde, skal dog også leve
op til kravene i bygningsreglementets kap. 5 og bilag 6, jf. bestemmelsen i kap. 7.3.1,
stk. 2. Konstruktioner, der ikke alene anvendes til brug i arbejdstiden, f.eks.
skure der anvendes til overnatning, er ikke omfattet af bestemmelsen. Disse konstruktioner
skal derfor byggesagsbehandles. Bestemmelsen fritager ikke de transportable konstruktioner
for at efterleve krav i medfør af anden lovgivning. Eksempelvis kan kravet om landzonetilladelse
eksistere uanset, om konstruktionen er omfattet af bygningsreglementet eller ej.
|