Stk. 1
Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse: 1) Ombygninger
og andre forandringer i bebyggelser som nævnt i kap.1.3.1, stk. 1, kap. 1.3.2, stk.
1, nr. 1 og kap. 1.5, stk. 5. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse
af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. 2) Garager, carporte,
udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et samlet areal
på højst 35 m², som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1,
nr. 3-5. 3) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende
bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr.
1, med et samlet areal på højst 20 m² pr. bolig. 4) Byggearbejder ved småbygninger
på højst 10 m², omfattet af kap. 2.2.7. 5) Byggearbejder ved åbne svømmebassiner,
havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse. 6) Byggearbejder
ved campinghytter og kolonihavehuse. 7) Tørringsanlæg for korn, frø og andre
afgrøder. 8) Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder
(GOE). 9) Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenner. 10)
Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere,
betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner. 11)
Ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget
i bygningen, og som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e. 12)
Ombygninger og andre forandringer i boligenheder i etageejendomme, der alene vedrører
ændringer inden for den enkelte enhed, og som ikke medfører ændringer i bærende konstruktioner.
Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet. 13)
Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i erhvervsbebyggelser, der alene vedrører
en enkelt erhvervsenhed på højst 150 m2, og som ikke medfører ændringer i bærende
konstruktioner samt flugtvejsforholdene. Den enkelte ombygning eller forandring må
ikke medføre en udvidelse af etagearealet. 14) Enkeltstående ombygninger og
andre forandringer i traditionelt kontorbyggeri, som alene vedrører ændringer inden
for en eller flere kontorenheder, som hver især udgør selvstændige brandmæssige enheder.
Den enkelte ombygning eller forandring må ikke påvirke flugtveje, som anvendes af
flere brandmæssige enheder, og må ikke medføre ændringer i bærende konstruktioner.
Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet.
|
(1.6, stk. 1)
Byggearbejder omfattet af nr. 2 og 3 skal overholde byggeretten i kap. 2.7. Kan
dette ikke ske, skal der ansøges om tilladelse efter helhedsvurdering hos kommunen,
og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før der er meddelt tilladelse. Kan byggearbejdet
ikke overholde de relevante bestemmelser i kap. 3-8, skal der søges om dispensation
hos kommunalbestyrelsen, og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er
givet
(1.6, stk. 1, nr.1)
De bebyggelser, der er nævnt i kap.1.3.1, stk. 1, nr. 3-5, og kap. 1.3.2, stk.
1, nr. 1, er de bebyggelser, der var omfattet af det tidligere bygningsreglement for
småhuse (fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse og sommerhuse m.v.). Opsætning
af altaner er omfattet af kap. 1.3.1. Udvendig efterisolering på maksimalt 25
cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven. Udvidelsen
skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ændringer i antal værelser,
køkkenforhold m.v. skal indberettes til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Hvis
der i forbindelse med ombygningsarbejder og lignende sker en udvidelse af arealet,
dvs. en forøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der søges byggetilladelse hertil efter
kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2. Som eksempel herpå kan nævnes enhver tilbygning, eller hel
eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet, der ikke tidligere
er medregnet i etagearealet. Inddragelse af udhuse, garager og lignende bygninger
til beboelse er en væsentlig anvendelsesændring, som kræver byggetilladelse.
(1.6, stk. 1, nr. 2 og 3)
Bestemmelserne omfatter ikke integrerede garager.
Bestemmelsen gælder for det samlede areal af sådanne bygninger inkl. eksisterende
bygninger på grunden, der ikke overstiger 35 m2 eller 20 m2.
Bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om bebyggelsens placering og udformning
gælder fortsat, selvom byggearbejdet kan udføres uden tilladelse og anmeldelse. Der
gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud over almindelig vedligeholdelse
både udvendigt og indvendigt, kræver tilladelse efter bygningsfredningsloven. For
bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende
lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsat de bestemmelser for
ombygninger, forandringer m.v., der fremgår heraf.
Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings-
og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med opførelse af sådanne bygninger
skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.
(1.6, stk. 1, nr. 4 og nr. 6-7)
Opførelse af sådanne byggearbejder skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret
(BBR).
(1.6, stk. 1, nr. 8)
F-gasanlæg og F- gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas,
kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.
For installation af F-gastanke henvises endvidere til Forsvarsministeriets bekendtgørelse
om tekniske forskrifter for gasser.
Der henvises endvidere til arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende
udstyr.
Opstilling af F-gastanke er tillige omfattet af beredskabsloven.
(1.6, stk. 1, nr. 9)
Større satellitantenner skal anmeldes, jf. kap 1.5, stk. 1, nr. 7.
(1.6, stk. 1, nr. 10)
Brugerbetjente funktioner indeholdt i konstruktioner og anlæg, som er omfattet
af bestemmelserne i kap. 4, kan opføres uden byggetilladelse og anmeldelse
(1.6, stk. 1, nr. 11)
Efter denne bestemmelse er ikke-væsentlige ombygninger og forandringer i en bestående
bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen undtaget fra kravene
om byggetilladelse, anmeldelse og ibrugtagningstilladelse. Bestemmelsen gælder kun
for byggearbejder, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e, og som følge
heraf er ikke-væsentlige. Væsentlighedskravet i relation til de øvrige bestemmelser
i bygningsreglementet opretholdes uanset bestemmelsen i byggelovens § 2, stk. 1, litra
e.
(1.6, stk. 1, nr. 12-14)
Bestemmelsen omfatter alene ombygninger og andre forandringer, der ikke medfører
en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Ombygningerne
og forandringerne skal forsat opfylde de tekniske bestemmelser i reglementet. Ombygninger,
der påvirker bebyggelsens fælles installationer, herunder nyetablering af badeværelser,
ikke er omfattet. En ændring af en erhvervsenhed til beboelse eller ændring
af beboelse til erhverv er en væsentlig anvendelsesændring og er således ikke omfattet
af bestemmelsen, og der skal derfor søges om byggetilladelse. (1.6, stk. 1,
nr. 12) Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringer inden for de enkelte
boligenheder, uanset antallet af boligenheder, der ombygges eller forandres. Bestemmelsen
omfatter bl.a. ændring af ikke-bærende vægge i den enkelte boligenhed, udskiftning
og ombygning af badeværelse, vinduer eller køkken. Ombygninger, der vedrører
hele bebyggelsen, f.eks. udskiftning af tagbelægning til anden form for belægning
og derved ændring af tagkonstruktionen eller ændringer i bebyggelsens flugtvejs- eller
ventilationssystem, er ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal søges om byggetilladelse
hertil. Tilsvarende gælder for ombygninger, som medfører ændringer i udgangsforholdene
fra boligen, ombygninger, der medfører ændringer i flugtvejsforhold, samt blænding
af døre til trapper, som er flugtveje I forbindelse med væsentlige ombygninger
i boligenheder, skal der opsættes røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen
og er udført med batteribackup. Ved mindre ombygninger vil det også være hensigtsmæssigt
at opsætte røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup. (1.6,
stk. 1, nr. 13) Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringer i en enkelt
erhvervsenhed. Ombygningsarbejder af større dele af en erhvervsejendom kræver
byggetilladelse, og der kan derfor ikke ske ombygning af en hel erhvervsbebyggelse
efter denne bestemmelse ved at henvise til, at der er tale om separate, enkeltstående
ombygninger. For nogle anvendelsesændringer i erhvervsbyggeri gælder, at de
er omfattet af krav om tilladelse efter planloven, hvorfor der skal søges tilladelse
herom hos kommunen. (1.6, stk. 1, nr. 14) Bestemmelsen omfatter traditionelt
kontorbyggeri, det vil f.eks. sige kontorbyggeri, som er opført efter retningslinjerne
i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder
og forandringer inden for selvstændige brandmæssige enheder, som f.eks. en brandcelle
eller en brandsektion. Bestemmelsen omfatter bl.a. ændringer af cellekontorer til
storrumskontorer og omvendt, sammenlægning af enkelte kontorer i en brandmæssig enhed,
ændringer i ikke-bærende vægge samt udskiftning og ombygning af bad eller køkken. Ændringer,
som vedrører mere end en enkelt enhed i bebyggelsen, eller som påvirker flugtvejsforholdene,
er ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal søges om byggetilladelse hertil.
|