Bestemmelse
|
Vejledning
|
Stk. 1
Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen,
jf. dog kap. 1.3.5.1, stk. 7, kap. 1.5, stk. 12 og kap. 1.6, stk. 2.
|
(1.8, stk. 1)
Der henvises til bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings-
og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med, at byggeriet fuldføres
eller faktisk bliver taget i brug, skal meddele alle oplysninger, som er af betydning
for drift og ajourføring af BBR. Ved færdigmelding af byggeriet skal kommunalbestyrelsen
påse, at der foreligger dokumentation for, at der er tegnet en byggeskadeforsikring
og at præmien er betalt, jf. byggelovens 25c, stk. 2. I henhold til bekendtgørelse
om energimærkning af bygninger skal ejeren fremsende energimærkningen til den stedlige
bygningsmyndighed senest samtidig med afslutningen af byggearbejdet.
|
Stk. 2
Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens
tilladelse.
|
(1.8, stk. 2)
Kommunalbestyrelsen kan nægte at give tilladelse til ibrugtagning, hvis byggearbejdet
ikke er i overensstemmelse med byggetilladelsen, og kommunalbestyrelsen kan i disse
tilfælde meddele ejeren påbud om at berigtige forholdet, jf. byggelovens § 17. Kommunen
kan eksempelvis kræve en opdateret brandstrategi eller anden dokumentation for, at
kravene til bygningen er opfyldt.
|
Stk. 3
Byggearbejder kan dog tages i brug uden tilladelse efter stk. 2, hvis arbejdet
vedrører bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.
|
(1.8, stk. 3)
Der kræves ikke tilladelse til at tage de byggearbejder i brug, hvor kommunen ikke
giver tilladelse vedrørende forhold i kap. 3-8 (bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1)
og kap. 3-4 og kap. 6-8 (bebyggelse omfattet af kap. 1.3.2). Disse byggerier skal
alene færdigmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1.
|
Stk. 4
For bygninger omfattet af kap. 1.3.1 indsendes til opbevaring i kommunen dokumentation
for, at bestemmelserne i kap. 3-8 er opfyldt, sammen med erklæringen i bilag 8.
|
(1.8, stk 4-5)
Kravet følger af byggelovens § 16, stk. 2. Ansøger indsender dokumentationen
sammen med erklæringen i bilag 8. Kommunalbestyrelsen har i forhold til dokumentationen
alene en arkivfunktion og skal derfor ikke behandle den indsendte dokumentation. Kommunalbestyrelsen
skal alene kontrollere, at ansøgeren har underskrevet erklæringen i bilag 8. Det
er ansøger, der står inde for, at den fornødne dokumentation er vedlagt. Der gives
i bilag 8 eksempler på dokumentation, som kan være relevant at vedlægge byggesagen.
|
Stk. 5
For bygninger omfattet af kap. 1.3.2 indsendes til opbevaring i kommunen dokumentation
for, at bestemmelserne i kap. 3-4 og 6-8 er opfyldt, sammen med erklæringen i bilag
8.
|
|
Stk. 6
Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelse, der er omfattet af
stk. 2, kan tages i brug, helt eller delvis, selv om byggearbejdet endnu ikke er helt
afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for byggeriets færdiggørelse og kræve
sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ikke overholdes, kan byggeriet
færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed.
|
|
Stk. 7
Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentligheden adgang til en mine eller
lignende anlæg, skal der foreligge en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens
styrke- og stabilitetsforhold. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger
af minen eller lignende anlæg.
|
|