Kapitel 3 vedrører
udformning og indretning af bygninger, herunder boliger og arbejdsrum. Indledningsvis
behandles indgangs- og adgangsforhold, fælles adgangsveje og tilgængelighed.
Bygningsreglementets krav til bygningers indretning
er mindstekrav. For at gøre det lettere at vælge et kvalitetsniveau, der er højere
end mindstekravene, har anvisningen tre kvalitetsniveauer. Indretning af bygninger,
der kun lige opfylder lovkravene, betegnes kvalitetsniveau C. Både anvendelighed,
tilgængelighed og komfort vil ofte kunne øges betragteligt ved at vælge et højere
kvalitetsniveau, dvs. kvalitetsniveau B eller det højeste kvalitetsniveau A.
Forhold vedrørende boliger til personer med plejebehov
behandles i Vejledning om indretning af ældreboliger
til fysisk plejekrævende (Arbejdstilsynet et al., 1997), og for sundheds-
og plejeorienteret byggeri til stærkt overvægtige (bariatriske) personer henvises
til SBi’s tjekliste herom [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].
Krav ved ombygninger
Bygningsreglementet skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger.
Der kan dog være bebyggelser, hvor det ikke er muligt at opfylde enkelte bestemmelser
uden samtidig at foretage gennemgribende ændringer af bygningen. I disse tilfælde
kan kommunen efter en vurdering af det konkrete ombygningsprojekt tillade, at nogle
bestemmelser ikke helt opfyldes. Det kræves dog, at hensigten i tilgængelighedsbestemmelserne
følges i så høj grad som muligt, og at løsningen kan bruges i praksis. Bestemmelserne
skal ikke bare frafaldes. Eksempelvis hvis etablering af en rampe med korrekt hældning
eller en elevator af størrelse som en type 2, se kapitel 3.2.2, stk. 6, kræver meget
indgribende ændringer i en eksisterende bygning, fx flytning af bærende vægge, kan
kommunen lempe på kravene. Løsningerne kan være henholdsvis en lidt stejlere rampe
eller en lidt mindre elevator. Det vil i hvert enkelt tilfælde kræve en vurdering
af løsningen set i forhold til, hvad der er anvendeligt for personer med handicap.
For bebyggelser omfattet af bestemmelserne
i kapitel 1.3.1 og 1.3.2, der under ét betegnes som byggeri med begrænset kompleksitet,
kan der søges om dispensation fra kravene i kapitel 3. Der skal ikke søges om byggetilladelse
for disse bebyggelser vedrørende forhold omfattet af kapitel 3, men byggeriet skal
stadig overholde bygningsreglementets bestemmelser på dette område. En afvigelse kræver
derfor en dispensation. Se desuden kapitel 1.2, stk. 4, om fredede bygninger.
Ved ombygninger er det meget vigtigt at være opmærksom
på Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse
med ombygninger i eksisterende byggeri (Bekendtgørelse nr. 1250,
2004), der uddybes i Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling
af tilgængelighedsbestemmelser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008).
Vejledningen forklarer blandt andet, at der altid skal
skabes mindst én niveaufri adgang ved ombygning af offentligt tilgængeligt byggeri
og byggeri til service og administration, hvis ombygningen kræver byggesagsbehandling.
Det kan desuden være nødvendigt at afsætte
op til 9 % af ombygningssummen til handicapegnede p-pladser, toiletter og eventuelt
elevator. Det er kommunen, der afgør dette ud fra overslag på de samlede omkostninger
ved ombygningen og hvilken kategori byggeri, der er tale om. Der gælder desuden særlige
forhold, hvis der er tale om blandet byggeri, som også indeholder boliger.
På [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/ombygninger]
findes eksempler på tilgængelighedskrav i forbindelse med:
Ved
ny- og ombygninger af jernbanestationer på det transeuropæiske netværk gælder der
særlige EU-bestemmelser, som ikke helt svarer til bygningsreglementets. Bestemmelserne
er opsamlet i TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet for Personer med
Reduceret Mobilitet), som der kan læses mere om på [www.sbi.dk/tilgaengelighed/transport].