Stk. 1
Tilgængelighed for alleTilgængelighed for alle betyder bl.a., at bygninger har adgang og indretning
for alle uanset handicap. Med en god planlægning kan flere mennesker være selvhjulpne,
have et arbejde, følges med familie og venner, besøge andre, gå i byen eller tage
på ferie. Desuden er bygninger med god tilgængelighed ofte lettere at bruge også for
folk med barnevogne, rengøringsvogne, varetransporter eller med gangbesvær. Tilgængelighed bør tænkes ind i projektet fra starten,
så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til
personer med handicap. Kvalitetsniveauer
for tilgængelighedAnvisningen graduerer
for oversigtens skyld tilgængelighed i fire kvalitetsniveauer: – Kvalitetsniveau C, der svarer til bygningsreglementets
niveau – Kvalitetsniveau B,
højere kvalitet, fx svarende standarder, SBi-anvisninger m.m. – Kvalitetsniveau A, der svarer til for eksempel
behovene hos personer med stort plejebehov. I særlige tilfælde sigtes på arbejde i
sundheds- og plejeorienteret byggeri, der skal fungerer for stærkt overvægtige (bariatriske)
personer.
Stk. 2
Niveaufri adgangEn lokal terrænhævning eller rampe er den anbefalede måde til at opnå
niveaufri adgang, i begge tilfælde kombineret med et vandret areal foran indgangsdørene.
Arealet skal være så stort, at personer i kørestol har plads til at åbne døren, og
det opnås normalt ved et areal på 1,5 × 1,5 meter foran indadgående døre. Arealet
måles fra den side, hvor hængslerne sidder, se tegning til vejledningstekst. En udadgående
dør kræver et større areal, så personen kan trække døren forbi sig, når den åbnes.
Her skal bredden være 1,7 meter langs bygningens facade. Dobbeltdøre og meget brede
døre kræver en udvidelse af arealet langs facaden, svarende til den ekstra dørbredde. Der bør sikres tilstrækkelig frihøjde under fx udadgående
flugtvejsdøre og havedøre, så disse kan åbnes trods lidt is og sne på det hævede areal.
Brug fx korte, skråtstillede ramper fra det hævede areal over til dørtrinnet, så kravet
om maksimalt 25 mm dørtrinshøjde kan overholdes, og arealet udenfor ligge lidt under
gulvniveau indenfor. Lokale terrænhævninger
Hvis der skal sikres mod mere ekstreme
mængder af nedbør, bør bygninger ikke sænkes ned i terrænet. Der bør være min. 150
mm fri sokkelhøjde, og render mellem sokkel og lokalt hævede arealer bør have afløb
ud over det omliggende terræn. Det giver den bedste indbyggede sikkerhed mod vandindtrængning
ved soklen, fx når der forekommer opstuvning i kloaknettet. Løsninger alene baseret
på nedsivning til dræn har ikke altid tilstrækkelig kapacitet og oftest ikke i overensstemmelse
med normer for afløbsinstallationer og dræning af bygværker. Bygninger med terrændæk og eksisterende bygninger, der får tilføjet
niveaufri adgang, er særlig vigtige at sikre mod indtrængen af vand ved soklen. Render
kan ved indgange overdækkes med en rist i en bredde på 1,5 eller 1,7 meter, der samtidig
kan fungere som taktil (følbar) belægning og til justering af dørtrinshøjde. Se figur
7. Hvis terrænet af særlige grunde vælges hævet langs hele soklen, bør renden forbindes
direkte til afløbssystem. Husk at sikre adgang til at vedligeholde fuger under dørtrin
og lavtsiddende vinduer. For hensigtsmæssig
konstruktion henvises til SBi-anvisning 224, Fugt
i bygninger, 7.4.1 Niveaufri adgang (Brandt et al., 2013). Se også
eksempler under [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].
Figur 7. Niveaufri adgang udført med et areal, der kun
er hævet ved indgangen. Renden har afløb ud over naturligt terræn for bedre sikring
mod ekstreme nedbørsmængder, og der er en fri sokkelhøjde på mindst 150 mm. En rist
over renden kan placeres skråt for at lette passagen over dørtrin og begrænse hvor
meget arealet udenfor behøver hæves. Dette giver også frihøjde til at åbne flugtvejsdøre
og havedøre ud over lidt sne og is. En højst 300 mm bred rist, der ikke hælder mere
end 1:8 kan anvendes af de fleste, også i kørestol. Fra rist til overkant af dørtrin
må der højst være 25 mm. Belægningsskift
foran indgangeEt skift i belægningen
foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. Belægningen
bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid
stok. Et skift i belægningen kan etableres med: – En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende
belægning. Hulstørrelse på den smalle led bør være højst 10 mm, så en markeringsstok
ikke går igennem risten. – En ændring af selve
belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedsfelt, fx specielt fremstillede fliser
med 5 mm høje knopper eller eventuelt chaussésten. Den omgivende, plane belægning
bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en
forskel i lysrefleksionsværdi på mindst 30, svarende til ca. 0,4 på NCS skalaen. NCS
står for Natural Color System, se [www.ncscolour.co.uk].
For udformning af opmærksomhedsfelter og ledelinjer henvises til SBi's
tjekliste om udendørs ledelinjer [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister]. DørtrinHøjden
af dørtrin må ikke overstige 25 mm, og bundstykket anbefales forsænket for at begrænse
højden af trinet mest muligt. Porttelefoner
og automatiske døreAutomatiske døre,
porttelefoner og lignende bør kunne betjenes både siddende og stående. Derfor bør
knapper m.m. placeres, se figur 8. – I
en højde på 0,9-1,2 meter – Mindst 0,5 meter fra
indvendige hjørner.
Figur 8. Placering af knapper og betjeningspaneler. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens
hængslingsside. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen
lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget. Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal med lyd og lys fortælle, at anlægget
er aktiveret, og at der er forbindelse til modtageren. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel
i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med en følbar (taktil)
markering, fx en forhøjet prik midt på tasten. For
udformning og placering af brugerbetjente knapper, automater og lignende udstyr henvises
til kapitel 4.5, Tilgængelig indretning af
brugerbetjente anlæg, samt til Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente
anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007). Anvendes dørautomatik, der kræver brug af kontakt, bør denne anbringes
mindst 1 meter fra døropslaget, så kørestolsbrugere og gangbesværede ikke rammes af
døren. Dørautomatik af typen med berøringsløs føler anbefales, og her justeres føleren
på en måde, så døren åbner, inden man når hen til den. Ellers risikerer for eksempel
blinde at blive ramt af døren. Automatiske døre bør stå åbne i mindst 10 til 15 sekunder.
Stk. 3
Letlæselig og let
forståelig information om orientering kan blandt andet ske gennem: – Orienteringsskilt ved hovedindgang – Supplerende information om orientering, fx på hjemmeside – Henvisningsskilte til wc-rum, handicaptoiletter,
elevator, trapper og vigtige fælles adgangsveje – Skilte
ved døre til udvalgte rum som wc-rum og handicaptoiletter – God
kontrast mellem skilt og baggrund – God
kontrast mellem skrifttyper og skilte – God
belysning på skilte og information – Relativ
store skrifttyper med størrelse tilpasset læseafstand – Skilte
og information i passende højde for siddende og stående – Brug
af genkendelige symboler – Følbar tekst og symboler
på udvalgte skilte og håndlister – Retningsorienterende
belysning og farve i fælles adgangsveje – Evt.
ledelinjer frem til vigtige orienteringspunkter og mål i større forhaller eller adgangsveje.
For nærmere udformning,
baggrund og eksempler henvises til SBi's tjeklister på [http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/skiltning].
Stk. 4
Fri passagebreddeDen fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader og er den mindste
afstand mellem døren og den modsatte karm, se tegning til vejledningstekst. En fri
bredde på 0,77 meter tillader passage af de fleste personer i kørestol, men en fri
bredde på 0,87 meter anbefales, da for eksempel personer i manuelle kørestole kan
have brug for ekstra plads til betjening af drivringe. Dørens konstruktion og tykkelse betyder jævnligt, at 9M- og 10M-døre
giver en mindre passagebredde end 0,77 og 0,87 meter, særligt ved lyddæmpende døre
og branddøre. Derfor skal man ved projekteringen være opmærksom på dette, og eventuelt
gå et modulmål op. Ved skydedøre skal der på samme måde ofte regnes med et murhul
på 10M for at opnå 0,77 meter fri passagebredde. Døre,
som skal kunne passeres af almindelige plejesenge, bør have en fri passagebredde på
mindst 1,07 meter. I nogle byggerier bør fri passagebredder helt op til 1,5 meter
overvejes, fx i sundheds- og plejeorienteret byggeri til stærkt overvægtige personer.
For at undgå, at meget brede døre bliver for tunge at håndtere, kan de opdeles i asymmetriske,
tofløjede døre, hvor åbning af det ene dørblad opfylder kravet om 0,77 eller 0,87
meter fri passagebredde. Tabel 2.
Fri passagebredde afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed. Tilgængelighed | Fri
passagebredde | Kvalitetsniveau C | Min. 0,77
meter | Kvalitetsniveau B | Min. 0,87 meter. Tillader bl.a. at drivringe på manuelle kørestole
kan bruges i døråbningen. | Kvalitetsniveau A | Min. 1,07 meter. Anvendes, hvor almindelige plejesenge
og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Meget bred dør deles evt. op i asymmetrisk,
tofløjet dør, hvor ene dørblad opfylder krav om 0,77 eller 0,87 meter fri passagebredde Min 1,5 meter. Anvendes i sundheds- og plejeorienteret byggeri for stærkt overvægtige
(bariatriske) personer. | |
Plads ved siden af dørFor at en kørestolsbruger siddende kan åbne en dør mod sig og trække
den forbi kørestolen, skal der være mindst 0,5 meter ved siden af døren modsat dens
hængselside, som vist på figur 13. For at nå dørhåndtaget ved døre, der åbner væk
fra personen, anbefales 0,3 meter plads ved siden af døren i håndtagssiden.
Figur 9. Plads ved siden af dør. KarruseldøreKarruseldøre
kan være meget vanskelige at passere for personer i kørestol, med synshandicap, gangbesvær
og med førerhund. Dørene skal normalt have en relativt stor diameter og et lille antal
fløje for at kunne passeres af kørestolsbrugere. Karruseldøre bør derfor suppleres
med sidehængslede døre eller skydedøre. Selvåbnende skydedøre er en velegnet løsning.
DørtrinHøjden på dørtrin må ikke overstige 25 mm, og generelt bør dørtrin undgås
i fælles adgangsveje. Alternativt kan forsænkede bundstykker anvendes, se figur 10.
Af hensyn til svagsynede anbefales det at gøre dørtrin nemme at se, fx ved at vælge
et materiale, der afviger fra gulvbelægningen. Tabel 3 angiver højder på dørtrin afhængig
af kvalitetsniveau for tilgængelighed.
Figur 10. Forsænket bundstykke. Tabel 3. Højde af dørtrin afhængig af kvalitetsniveau
for tilgængelighed. Tilgængelighed | Højde af dørtrin | Kvalitetsniveau
C | Maks. 25 mm | Kvalitetsniveau
B | 15 mm, anvendes fx ved indgangsdøre
i tilgængeligt boligbyggeri, som skal være egnet for personer med gangbesvær, i kørestol
eller med rollator | Kvalitetsniveau A | 0 mm, anvendes fx indendørs i tilgængelige boliger
og ved alle døre i plejeorienteret byggeri |
BetjeningskraftFor at sikre tilgængelighed til bygninger bør døres
maksimale åbningskraft være 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg), og de bør kunne
betjenes med en lukket hånd, se tabel 4. Selvåbnende døre anbefales, særligt ved yderdøre
og branddøre. Tabel
4. Åbningskraft for døre afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed. Tilgængelighed | Åbningskraft | Kvalitetsniveau
C | Åbningskraft, der sikrer tilgængelighed for alle | Kvalitetsniveau
B | Maks. 25 N (svarende til en vægt
på ca. 2,5 kg). Evt. dørpumpe justeres til så lav lukkekraft som muligt | Kvalitetsniveau
A | Selvåbnende dør, dvs.
aktivering via føler |
|