Stk. 1
BredderFælles
adgangsveje med en større bredde end 1,3 meter øger brugervenligheden, og de kan med
fordel gøres bredere, hvor der forventes at passere mange personer, se tabel 5. De
fleste fælles adgangsveje udgør samtidig flugtveje, der skal opfylde særlige krav,
blandt andet til bredden. Krav til flugtveje er omtalt i kapitel 5.2 om flugtveje
og redningsforhold. Tabel 5. Bredde af fælles adgangsveje afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed. Tilgængelighed | Bredde
af fælles adgangsveje | Kvalitetsniveau C | Min.
1,3 meter | Kvalitetsniveau B | Min. 1,5 meter, tillader en gående og en kørestolsbruger at passere
hinanden. Tillader omkring 80 % af alle kørestolsbrugere at vende på adgangsvejen | Kvalitetsniveau
A | Min. 1,8 meter. Tilgodeser
hyppigere trafik af gående i begge retninger Desuden kan to kørestolsbrugere nemt
passere hinanden |
Fælles adgangsveje bør foran elevatorer være mindst
1,5 meter brede. Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden
til trappen være mindst 2,0 meter. Disse mål skal dog være større, hvis der skal kunne
manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv
eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Markering med farver og belysningFælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer,
farver eller belysning. Formålet er at gøre adgangsvejene nemme at orientere sig på
for personer med synshandicap og orienteringsvanskeligheder. Farver kan for eksempel
gøre dørkarme, døre og fodlister m.m. mere synlige, hvis de er i kontrast til væggenes
farve, se tabel 6. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, fx trinforkanter. Tabel 6. Anbefalet kontrast
i forhold til væg- og gulvfarver. Område | Forskel
i lysrefleksionsværdi (LRV) | Forskel i lyshed (efter NCS-skalaen)* | Dørkarme, døre og fodlister | Min.
30 | Min. 0,4 | Steder med fare, fx trinforkanter | Min. 60 | Min. 0,75 |
* NCS står for Natural Color System, se [www.ncscolour.co.uk]. Belysning, der understreger retningen af et gangforløb, er en hjælp
for synshandicappede, fx lamper med kort indbyrdes afstand. Markering af overordnede
adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer m.m. kan ske ved at belyse disse
kraftigere. Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved afskærmning af lyskilden, og bratte
overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås. For
forhold vedrørende markering af glaspartier og -døre i fælles adgangsveje henvises
til kapitel 4.3, Glaspartier, glasflader
og glaskonstruktioner. Indendørs
ledelinjerRetningsforløb i haller og
andre åbne rum kan med fordel angives med ledelinjer, som både giver taktil (følbar)
og synlig kontrast til det omgivende gulv. Den synlige kontrast i forhold til gulvet
anbefales til mindst 30 målt i lysrefleksionsværdi, se tabel 6. En tilstrækkelig taktil
kontrast kan opnås ved at benytte langstrakte elementer, som er hævet op til 5 mm
over den omgivende gulvbelægning. Der er udviklet specielle ledelinjefliser og -elementer,
som opfylder disse krav, men for eksempel en tæppeløber på et gulv af træ, fliser
eller anden gulvbelægning kan også bruges. Dimensioner på ledelinjer og opmærksomhedsfelter
kan findes på [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister]. Seende har normalt vanskeligt ved at vurdere, om den
taktile forskel er tilstrækkelig. Ved anvendelse af ikke afprøvede ledelinjer anbefales
det at kontakte Dansk Blindesamfund [www.dkblind.dk] eller Statens Byggeforskningsinstitut
[www.sbi.dk]. Det er ikke altid nødvendigt at markere en gangretning
i gulvbelægningen, hvis vægge uden fremspring og forhindringer kan udgøre en naturlig
ledelinje, fx i gangområder. Ledelinjer
anbefales i offentligt tilgængeligt byggeri, fx kulturhuse, hospitaler, rådhuse, butikscentre,
jernbanestationer og busterminaler. Her kan de forbinde centrale funktioner, fx indgang
og reception, information, billetsalg, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer
og døre.
Stk. 2
EnhederBestemmelsens
formål er at give alle mulighed for at bevæge sig rundt til alle enheder på en etage
uden at møde trin. Kun ramper og elevatorer må anvendes. I offentligt tilgængeligt
byggeri og byggeri til kontor og administration er en enhed oftest det samme som et
rum, og denne type byggeri består derfor af mange enkelte enheder, der skal være adgang
til uden trin. For boliger er det anderledes; her betragtes den enkelte bolig som
en enkelt enhed, selv om den består af flere rum. Altaner regnes dog som selvstændige
enheder i begge tilfælde, og man skal derfor være opmærksom på, at der skal være niveaufri
adgang fra de fælles adgangsveje og frem til altanen. Bygningsreglementet åbner mulighed for at anvende løfteplatforme og
trappelifte i nybyggeri inden for en enkelt enhed, fx i et rum med to forskudte planer,
men ikke frem til andre enheder. Det kan eventuelt lempes ved ombygning, hvor det
ellers vil kræve indgribende ændringer, fx flytning af bærende vægge. Niveauspring
inden for de enkelte enheder bør dog også udlignes med ramper, da de generelt kan
bruges af flere mennesker med handicap end løfteplatforme og trappelifte kan. Håndlister ved ramperRamper i en fælles adgangsvej skal som hovedregel forsynes med håndlister,
der er nemme at gribe om og støtte sig til. Der er dog mulighed for at undvære håndlister,
hvis rampen har værn, så der ikke er fare for fald til siderne, og når rampehældningen
ikke overstiger 1:20 (50 mm pr. meter), se kapitel 3.2.3, stk. 1. Stejlere ramper,
som eventuelt kan være en løsning ved ombygninger, skal altid have håndlister i begge
sider, se SBi's tjekliste for ramper [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister]. LøfteplatformeLøfteplatforme
er ikke tilladt til niveaufri adgang i fælles adgangsveje, men kan bruges inden for
en enkelt enhed eller ved ombygninger, hvor ramper ikke kan indbygges uden indgribende
ændringer. En god løsning er en lodretkørende løfteplatform med automatiske døre,
fordi den minder om en elevator med lukkede sider. Løsningen kræver dog, at brugeren
konstant kan trykke på etageknappen, mens platformen kører, og dette kan være meget
vanskeligt for eksempelvis personer med spastiske bevægelser. En løftekapacitet på
mindst 300 kg anbefales, så en tung person i el-kørestol kan løftes. Hvis en hjælper
også skal med i platformen, skal løftekapaciteten være højere, fx 450 kg. Løfteplatformen
bør have betjening som beskrevet i DS/EN
81-41 (Dansk Standard, 2011b). Ladstørrelsen bør være mindst 0,9
meter bred og 1,4 meter lang. Der bør desuden være et manøvreareal på mindst 1,5 ×
1,5 meter før og efter løfteplatformen. Med hensyn til betjening og lignende se i
øvrigt SBi's tjekliste om løfteplatforme [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister]. TrappelifteTrappelifte,
som følger trappeløbet på skrå, er underlagt samme begrænsninger i bygningsreglementet
som løfteplatforme. De bør kun anvendes ved ombygninger, når det ikke er muligt at
indbygge ramper, elevatorer og løfteplatforme, da trappelifte typisk er åbne, mindre
i ladstørrelse og ikke giver samme sikkerhed under kørsel. De kan derfor ikke bruges
af lige så mange mennesker med handicap. Trappelifte bør have betjening iht. til DS/EN 81-40 (Dansk
Standard, 2008d), dog skal det bemærkes, at ladstørrelse og løftekapacitet ikke er
tilstrækkelig i denne standard. Løftekapaciteten bør være mindst 300 kg, og ladstørrelsen
være mindst 0,8 × 1,3 meter. Der bør være et manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 meter
før og efter trappeliften. Se også SBi's tjekliste for løfteplatforme og trappelifte [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].
Stk. 3
Der stilles ikke
særlige krav til interne trapper i den enkelte bolig. Af hensyn til komforten anbefales
det dog, at interne trapper har en bredde på mindst 0,8 meter og en fri højde på mindst
2,1 meter. Trappe til en hems og lignende trapper med begrænset trafik kan dog være
smallere. Se også kapitel 3.2.3 om værn og afskærmning ved trapper.
Stk. 4
Trapper anbefales
udført med samme grund og stigning over hele forløbet. Varierende størrelser kan betyde
øget risiko for, at brugerne falder. Trinflader bør være vandrette og skridhæmmende.
Som hovedregel er ligeløbstrapper sikrere end kvart- og halvsvingstrapper. Trapper anbefales udført med højst 2 meter højdeforskel
for hvert trappeløb. Hvis mange brugere
benytter bygningen, fx i erhvervsvirksomheder, offentlige bygninger og institutioner,
bør trappens hældning være mindre end bestemmelsen i bygningsreglementet angiver.
Særligt bør trappens grund forøges til mindst 300 mm for at formindske sandsynligheden
for at falde på vej ned ad en trappe. En
håndregel er, at en bekvem indendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng: 1 trinflade (grund) + 2 trinhøjder (stigninger) = 610-630
mm Efter denne håndregel kan for eksempel
anbefales en trinflade på 320 mm og en trinhøjde på 150 mm. Der er ingen krav til hældning (stigning og grund) på interne trapper
i de enkelte boliger. De bør dog udformes i overensstemmelse med den tilsigtede brug
og med anvendelse af ovenstående anbefalinger som vejledende retningslinje. Stødtrin og markeringRisikoen for, at brugerne falder, kan nedsættes, når trapper forsynes
med stødtrin uden fremspring, og forkanterne afmærkes med et materiale, der står i
tydelig visuel kontrast til trinfladerne. Forsøg har vist, at for eksempel 5 cm brede
bånd med en forskel i lysreflektionsværdi på 60 eller mere i forhold til trinfladen,
kan anvendes. En forskel i lyshed på 0,75 efter NCS-skalaen kan også bruges som vejledende
værdi. Det anbefales, at der oven for trapper
i fælles adgangsveje udføres et areal med belægningsskift i farve og følbarhed, der
starter 0,9 meter før trappens begyndelse og strækker sig i hele trappens bredde på
samme måde som for udendørs trapper, se kapitel 2.4.3, stk. 3. Begreberne ganglinje, grund og stigning refererer til DS 1107 (Dansk Standard, 1978) om terminologi for
trapper.
Stk. 5
I nybyggerier bør
elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, så der opnås
korte transporttider og enkle transportveje til elevatorerne. Elevatorernes kapacitet
og antal bør afpasses behovet i bygningen. Kun
boligers adgangsetage medregnes i etageantallet ved installation af elevator, se figur
11.
Figur 11. a) Ejendom i tre etager uden krav om elevator,
fordi den består af boliger med kun to adgangsetager, da de to øverste etager er internt
forbundne. b) Ejendom i tre etager med krav om elevator, fordi den indeholder en bolig
på hver etage, og alle tre etager er adgangsetager.
Stk. 6
Størrelse af elevatorVær opmærksom på, at løfteplatforme, trappeløbselevatorer eller trappelifte
ikke forstås som elevatorer, da de ikke opfylder kravene til personsikkerhed i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om indretning m.v. af elevatorer (Bekendtgørelse nr.
692, 2013). Ved både om- og nybygning skal det huskes, at elevatorskakte af sikkerhedsmæssige
grunde normalt skal have en grube under skakten og ekstra højde over øverste etage. En type 2 elevator måler indvendigt mindst 1,4 meter
i dybden og mindst 1,1 meter i bredden og har en dør på mindst 0,8 meter, der er anbragt
i en kort side. Elevatorer, der skal kunne
medbringe personer med større kørestole, skal være dybere, mindst 1,7 meter, og have
en dørbredde på mindst 0,9 meter. Elevatorer, der skal kunne medbringe en ambulancebåre,
skal have en dybde på mindst 2,1 meter med døråbning i elevatorens smalle side. I byggeri med mange brugere kan der være behov for indre
mål på 2,4 × 1,4 meter og dørbredde på 1,1 meter. I byggeri til stort plejebehov kan
2,4 × 1,85 meter og dørbredde på 1,5 meter være nødvendig. Elevatorer med døre i to tilstødende sider bør have et indvendigt mål
på mindst 1,8 × 1,8 meter, hvis for eksempel el-kørestolsbrugere skal kunne komme
ind og ud. Det vil kræve en 90 graders vending inde i elevatoren. De nødvendige indre
mål i elevatoren afhænger af dørenes placering og bredde.
Figur
12. Minimumskrav til elevatorers størrelse afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed. Tabel 7. Indvendig størrelse af elevatorer afhængig
af kvalitetsniveau for tilgængelighed. Tilgængelighed | Indvendig
størrelse af elevator | Kvalitetsniveau C | 1,1
x 1,4 meter eller mere | Kvalitetsniveau B | 1,1 x 1,7 meter eller mere | Kvalitetsniveau
A | 1,85 x 2,4 meter eller
mere |
Plads foran elevatorerForan
elevatordøre skal der være et vendeareal på mindst 1,3 × 1,3 meter. Et vendeareal
på 1,5 × 1,5 meter anbefales dog, da det muliggør, at de fleste personer i kørestol
kan vende foran elevatoren, se figur 13. Er der en nedadgående trappe ud for elevatordøren,
bør afstanden til trappen være mindst 2,0 meter, da kørestolsbrugere oftest må bakke
ud af elevatoren og derfor risikerer at køre ud over trappekanten, hvis afstanden
er mindre.
Figur 13. Indretning af område foran elevator. BetjeningBetjening
og indretning af elevatorer skal udformes i henhold til standarden DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009e). Det betyder
bl.a. følgende: – Alle
betjeningsknapper og tilhørende tal og bogstaver skal udformes på en bestemt måde,
så de er både synlige og følbare. – Det
skal både kunne høres og føles, når knapper aktiveres. – En
stemme af en vis lydstyrke skal fortælle hvilken etage, der stoppes på, og der skal
være synlig information herom. – Etageknapper
og anden betjening indvendig i elevatoren skal sidde i højden 0,9-1,2 meter, mindst
0,4 meter fra indvendige hjørner, se figur 14. – Tilkaldeknapper
uden for elevatoren skal sidde i højden 0,9 til 1,1 meter, mindst 0,5 meter fra indvendige
hjørner. – Elevatorens kørselsretning
skal angives med lysende pile udenfor elevatoren. – Elevatorens
kørselsretning skal angives med lyd, fx en tone for 'op' og to toner for 'ned'.
Elevatorstolen skal
desuden indrettes med: – En
specielt udformet håndliste, 0,9 meter over gulv, i mindst én side. – Spejl eller andet udstyr til brug for kørestolsbrugere,
der er nødt til at bakke ud af døren.
Det anbefales at montere et klapsæde 0,5 meter over
gulv. Standarden stiller også krav til: – Hvor præcist elevatorstolen stopper
i forhold til gulvniveau. – Justerbarhed af, hvor
længe døren står åben.
Figur 14. Indretning af elevator.
|