Bredder

Fælles adgangsveje med en større bredde end 1,3 meter øger brugervenligheden, og de kan med fordel gøres bredere, hvor der forventes at passere mange personer, se tabel 5. De fleste fælles adgangsveje udgør samtidig flugtveje, der skal opfylde særlige krav, blandt andet til bredden. Krav til flugtveje er omtalt i kapitel 5.2 om flugtveje og redningsforhold.

Tabel 5. Bredde af fælles adgangsveje afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

Fælles adgangsveje bør foran elevatorer være mindst 1,5 meter brede. Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være mindst 2,0 meter. Disse mål skal dog være større, hvis der skal kunne manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Markering med farver og belysning

Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Formålet er at gøre adgangsvejene nemme at orientere sig på for personer med synshandicap og orienteringsvanskeligheder. Farver kan for eksempel gøre dørkarme, døre og fodlister m.m. mere synlige, hvis de er i kontrast til væggenes farve, se tabel 6. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, fx trinforkanter.

Tabel 6. Anbefalet kontrast i forhold til væg- og gulvfarver.

* NCS står for Natural Color System, se [www.ncscolour.co.uk].

Belysning, der understreger retningen af et gangforløb, er en hjælp for synshandicappede, fx lamper med kort indbyrdes afstand. Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer m.m. kan ske ved at belyse disse kraftigere. Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved afskærmning af lyskilden, og bratte overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås.

For forhold vedrørende markering af glaspartier og -døre i fælles adgangsveje henvises til kapitel 4.3, Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner.

Indendørs ledelinjer

Retningsforløb i haller og andre åbne rum kan med fordel angives med ledelinjer, som både giver taktil (følbar) og synlig kontrast til det omgivende gulv. Den synlige kontrast i forhold til gulvet anbefales til mindst 30 målt i lysrefleksionsværdi, se tabel 6. En tilstrækkelig taktil kontrast kan opnås ved at benytte langstrakte elementer, som er hævet op til 5 mm over den omgivende gulvbelægning. Der er udviklet specielle ledelinjefliser og -elementer, som opfylder disse krav, men for eksempel en tæppeløber på et gulv af træ, fliser eller anden gulvbelægning kan også bruges. Dimensioner på ledelinjer og opmærksomhedsfelter kan findes på [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

Seende har normalt vanskeligt ved at vurdere, om den taktile forskel er tilstrækkelig. Ved anvendelse af ikke afprøvede ledelinjer anbefales det at kontakte Dansk Blindesamfund [www.dkblind.dk] eller Statens Byggeforskningsinstitut [www.sbi.dk].

Det er ikke altid nødvendigt at markere en gangretning i gulvbelægningen, hvis vægge uden fremspring og forhindringer kan udgøre en naturlig ledelinje, fx i gangområder.

Ledelinjer anbefales i offentligt tilgængeligt byggeri, fx kulturhuse, hospitaler, rådhuse, butikscentre, jernbanestationer og busterminaler. Her kan de forbinde centrale funktioner, fx indgang og reception, information, billetsalg, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre.

Enheder

Bestemmelsens formål er at give alle mulighed for at bevæge sig rundt til alle enheder på en etage uden at møde trin. Kun ramper og elevatorer må anvendes. I offentligt tilgængeligt byggeri og byggeri til kontor og administration er en enhed oftest det samme som et rum, og denne type byggeri består derfor af mange enkelte enheder, der skal være adgang til uden trin. For boliger er det anderledes; her betragtes den enkelte bolig som en enkelt enhed, selv om den består af flere rum. Altaner regnes dog som selvstændige enheder i begge tilfælde, og man skal derfor være opmærksom på, at der skal være niveaufri adgang fra de fælles adgangsveje og frem til altanen.

Bygningsreglementet åbner mulighed for at anvende løfteplatforme og trappelifte i nybyggeri inden for en enkelt enhed, fx i et rum med to forskudte planer, men ikke frem til andre enheder. Det kan eventuelt lempes ved ombygning, hvor det ellers vil kræve indgribende ændringer, fx flytning af bærende vægge. Niveauspring inden for de enkelte enheder bør dog også udlignes med ramper, da de generelt kan bruges af flere mennesker med handicap end løfteplatforme og trappelifte kan.

Håndlister ved ramper

Ramper i en fælles adgangsvej skal som hovedregel forsynes med håndlister, der er nemme at gribe om og støtte sig til. Der er dog mulighed for at undvære håndlister, hvis rampen har værn, så der ikke er fare for fald til siderne, og når rampehældningen ikke overstiger 1:20 (50 mm pr. meter), se kapitel 3.2.3, stk. 1. Stejlere ramper, som eventuelt kan være en løsning ved ombygninger, skal altid have håndlister i begge sider, se SBi's tjekliste for ramper [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

Løfteplatforme

Løfteplatforme er ikke tilladt til niveaufri adgang i fælles adgangsveje, men kan bruges inden for en enkelt enhed eller ved ombygninger, hvor ramper ikke kan indbygges uden indgribende ændringer. En god løsning er en lodretkørende løfteplatform med automatiske døre, fordi den minder om en elevator med lukkede sider. Løsningen kræver dog, at brugeren konstant kan trykke på etageknappen, mens platformen kører, og dette kan være meget vanskeligt for eksempelvis personer med spastiske bevægelser. En løftekapacitet på mindst 300 kg anbefales, så en tung person i el-kørestol kan løftes. Hvis en hjælper også skal med i platformen, skal løftekapaciteten være højere, fx 450 kg. Løfteplatformen bør have betjening som beskrevet i DS/EN 81-41 (Dansk Standard, 2011b). Ladstørrelsen bør være mindst 0,9 meter bred og 1,4 meter lang. Der bør desuden være et manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 meter før og efter løfteplatformen. Med hensyn til betjening og lignende se i øvrigt SBi's tjekliste om løfteplatforme [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

Trappelifte

Trappelifte, som følger trappeløbet på skrå, er underlagt samme begrænsninger i bygningsreglementet som løfteplatforme. De bør kun anvendes ved ombygninger, når det ikke er muligt at indbygge ramper, elevatorer og løfteplatforme, da trappelifte typisk er åbne, mindre i ladstørrelse og ikke giver samme sikkerhed under kørsel. De kan derfor ikke bruges af lige så mange mennesker med handicap. Trappelifte bør have betjening iht. til DS/EN 81-40 (Dansk Standard, 2008d), dog skal det bemærkes, at ladstørrelse og løftekapacitet ikke er tilstrækkelig i denne standard. Løftekapaciteten bør være mindst 300 kg, og ladstørrelsen være mindst 0,8 × 1,3 meter. Der bør være et manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 meter før og efter trappeliften. Se også SBi's tjekliste for løfteplatforme og trappelifte [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

Der stilles ikke særlige krav til interne trapper i den enkelte bolig. Af hensyn til komforten anbefales det dog, at interne trapper har en bredde på mindst 0,8 meter og en fri højde på mindst 2,1 meter. Trappe til en hems og lignende trapper med begrænset trafik kan dog være smallere. Se også kapitel 3.2.3 om værn og afskærmning ved trapper.

Trapper anbefales udført med samme grund og stigning over hele forløbet. Varierende størrelser kan betyde øget risiko for, at brugerne falder. Trinflader bør være vandrette og skridhæmmende. Som hovedregel er ligeløbstrapper sikrere end kvart- og halvsvingstrapper.

Trapper anbefales udført med højst 2 meter højdeforskel for hvert trappeløb.

Hvis mange brugere benytter bygningen, fx i erhvervsvirksomheder, offentlige bygninger og institutioner, bør trappens hældning være mindre end bestemmelsen i bygningsreglementet angiver. Særligt bør trappens grund forøges til mindst 300 mm for at formindske sandsynligheden for at falde på vej ned ad en trappe.

En håndregel er, at en bekvem indendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng:

1 trinflade (grund) + 2 trinhøjder (stigninger) = 610-630 mm

Efter denne håndregel kan for eksempel anbefales en trinflade på 320 mm og en trinhøjde på 150 mm.

Der er ingen krav til hældning (stigning og grund) på interne trapper i de enkelte boliger. De bør dog udformes i overensstemmelse med den tilsigtede brug og med anvendelse af ovenstående anbefalinger som vejledende retningslinje.

Stødtrin og markering

Risikoen for, at brugerne falder, kan nedsættes, når trapper forsynes med stødtrin uden fremspring, og forkanterne afmærkes med et materiale, der står i tydelig visuel kontrast til trinfladerne. Forsøg har vist, at for eksempel 5 cm brede bånd med en forskel i lysreflektionsværdi på 60 eller mere i forhold til trinfladen, kan anvendes. En forskel i lyshed på 0,75 efter NCS-skalaen kan også bruges som vejledende værdi.

Det anbefales, at der oven for trapper i fælles adgangsveje udføres et areal med belægningsskift i farve og følbarhed, der starter 0,9 meter før trappens begyndelse og strækker sig i hele trappens bredde på samme måde som for udendørs trapper, se kapitel 2.4.3, stk. 3.

Begreberne ganglinje, grund og stigning refererer til DS 1107 (Dansk Standard, 1978) om terminologi for trapper.

I nybyggerier bør elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, så der opnås korte transporttider og enkle transportveje til elevatorerne. Elevatorernes kapacitet og antal bør afpasses behovet i bygningen.

Kun boligers adgangsetage medregnes i etageantallet ved installation af elevator, se figur 11.

Figur 11. a) Ejendom i tre etager uden krav om elevator, fordi den består af boliger med kun to adgangsetager, da de to øverste etager er internt forbundne. b) Ejendom i tre etager med krav om elevator, fordi den indeholder en bolig på hver etage, og alle tre etager er adgangsetager.

Vær opmærksom på, at løfteplatforme, trappeløbselevatorer eller trappelifte ikke forstås som elevatorer, da de ikke opfylder kravene til personsikkerhed i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af elevatorer (Bekendtgørelse nr. 692, 2013). Ved både om- og nybygning skal det huskes, at elevatorskakte af sikkerhedsmæssige grunde normalt skal have en grube under skakten og ekstra højde over øverste etage.

En type 2 elevator måler indvendigt mindst 1,4 meter i dybden og mindst 1,1 meter i bredden og har en dør på mindst 0,8 meter, der er anbragt i en kort side.

Elevatorer, der skal kunne medbringe personer med større kørestole, skal være dybere, mindst 1,7 meter, og have en dørbredde på mindst 0,9 meter. Elevatorer, der skal kunne medbringe en ambulancebåre, skal have en dybde på mindst 2,1 meter med døråbning i elevatorens smalle side.

I byggeri med mange brugere kan der være behov for indre mål på 2,4 × 1,4 meter og dørbredde på 1,1 meter. I byggeri til stort plejebehov kan 2,4 × 1,85 meter og dørbredde på 1,5 meter være nødvendig.

Elevatorer med døre i to tilstødende sider bør have et indvendigt mål på mindst 1,8 × 1,8 meter, hvis for eksempel el-kørestolsbrugere skal kunne komme ind og ud. Det vil kræve en 90 graders vending inde i elevatoren. De nødvendige indre mål i elevatoren afhænger af dørenes placering og bredde.

Figur 12. Minimumskrav til elevatorers størrelse afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

Tabel 7. Indvendig størrelse af elevatorer afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

Plads foran elevatorer

Foran elevatordøre skal der være et vendeareal på mindst 1,3 × 1,3 meter. Et vendeareal på 1,5 × 1,5 meter anbefales dog, da det muliggør, at de fleste personer i kørestol kan vende foran elevatoren, se figur 13. Er der en nedadgående trappe ud for elevatordøren, bør afstanden til trappen være mindst 2,0 meter, da kørestolsbrugere oftest må bakke ud af elevatoren og derfor risikerer at køre ud over trappekanten, hvis afstanden er mindre.

Figur 13. Indretning af område foran elevator.

Betjening

Betjening og indretning af elevatorer skal udformes i henhold til standarden DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009e). Det betyder bl.a. følgende:

• – Alle betjeningsknapper og tilhørende tal og bogstaver skal udformes på en bestemt måde, så de er både synlige og følbare.

• – Det skal både kunne høres og føles, når knapper aktiveres.

• – En stemme af en vis lydstyrke skal fortælle hvilken etage, der stoppes på, og der skal være synlig information herom.

• – Etageknapper og anden betjening indvendig i elevatoren skal sidde i højden 0,9-1,2 meter, mindst 0,4 meter fra indvendige hjørner, se figur 14.

• – Tilkaldeknapper uden for elevatoren skal sidde i højden 0,9 til 1,1 meter, mindst 0,5 meter fra indvendige hjørner.

• – Elevatorens kørselsretning skal angives med lysende pile udenfor elevatoren.

• – Elevatorens kørselsretning skal angives med lyd, fx en tone for 'op' og to toner for 'ned'.

Elevatorstolen skal desuden indrettes med:

• – En specielt udformet håndliste, 0,9 meter over gulv, i mindst én side.

• – Spejl eller andet udstyr til brug for kørestolsbrugere, der er nødt til at bakke ud af døren.

Det anbefales at montere et klapsæde 0,5 meter over gulv.

Standarden stiller også krav til:

• – Hvor præcist elevatorstolen stopper i forhold til gulvniveau.

• – Justerbarhed af, hvor længe døren står åben.

Figur 14. Indretning af elevator.