....

Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

3.3.2 Bade- og WC-rum

31.12.2014 - 31.12.2015

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes 1 wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse.

(3.3.2, stk. 1)

Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for installationer som håndvask og wc på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed.

For en hensigtsmæssig indretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 222 "Tilgængelige boliger".

Stk. 2

Der skal være håndvask i wc-rum eller forrum til wc-rum.

Anvisninger

Stk. 1

Fri afstand i bade- og wc-rum

Den fri afstand ud for wc-rummets sanitære installationer, som håndvask og wc, skal være mindst 1,1 meter. Større fri afstand øger komforten. En fri gulvplads på 1,3 × 1,3 meter gør det muligt for to personer at være i rummet på samme tid og giver rimelig plads til rengøring.

Ved indretning, som tager højde for eventuel pleje i hjemmet eller brug af kørestol er der behov for større afstande ud for installationerne, mindst 1,5 meter, samt 0,9 meter fri plads ved siden af wc'et. I boliger for personer med stort plejebehov kan der være behov for 2,0 meter ud for installationerne, så der kan manøvreres med en gulvlift eller lignende.

Ud over fast inventar og fri gulvplads bør der beregnes plads til møblering i baderummet, fx opbevaringsskab, puslebord og eventuelt også til vaskemaskine og tørretumbler.

Kap. 3.3.2, stk. 1, kap. 3.4.1, stk. 5 - 6 og kap. 3.4.4, stk. 4. -handicaptoiletter

Hvilke krav er der til indretningen af handicaptoiletter, og skal der være handicaptoiletter på alle etager i alle bygninger?

Svar:

For boliger skal der i boligens adgangsetage indrettes mindst et wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse.

For andre bygninger end beboelsesbygninger stilles der en række konkrete og detaljerede krav til indretningen af egentlige handicaptoiletter, der skal kunne benyttes af kørestolsbrugere.

Der skal være handicaptoiletter i kontor- og administrationsbygninger og andre bygninger, der er offentligt tilgængelige på de etager i bygningen, hvor der ellers indrettes toiletter.

Der skal altid indrettes minimum et handicaptoilet, når der indrettes toiletter, der er offentligt tilgængelige.