Areal

Arbejdsrummets areal skal afstemmes efter arbejdets art og antal beskæftigede i rummet. Der skal være uhindret plads til at udføre arbejdet og i øvrigt mulighed for at røre sig uden at forstyrre andre igangværende aktiviteter i rummet unødvendigt.

Lofthøjde

Lofthøjden har stor betydning for den rumlige kvalitet. I tilfælde af brand har lofthøjden også indflydelse på risikoen for røgforgiftning. Lav lofthøjde øger risikoen for røgforgiftning, mens høje rum er mere sikre.

En passende lofthøjde er et væsentligt led i sikring af gode dagslysforhold, et godt indeklima og en god komfort. Lofthøjden skal derfor fastsættes i forhold til rumdybde, rumstørrelse og vinduers placering. Jo større og dybere et rum er, jo større bør lofthøjden som regel være. I for eksempel storrumskontorer er en lofthøjde på 2,5 meter næppe tilstrækkeligt til at sikre ordentlige arbejdsforhold. Meget stor lofthøjde kan dog medføre øget behov for akustisk regulering af rummet.

Krav til areal og rumindhold er minimumskrav. Både skolers og dag- og døgninstitutioners kvalitet øges markant, når der er mere plads. God plads øger mulighederne for kvalitet og mangfoldighed i det pædagogiske arbejde og i undervisningen, ligesom smitterisiko mellem brugerne kan nedsættes. Se også Vejledning om hygiejne i daginstitutioner (Sundhedsstyrelsen, 2008). Rumindholdet har stor betydning for luftkvalitet og indeklima.

Areal i skoler, dag- og døgninstitutioner

Når det planlægges, hvor stort et areal, der er nødvendigt i normalklasserum og opholdsrum for pasning af børn, bør man være opmærksom på, at der i kortere eller længere perioder kan være behov for differentieret undervisning. Det vil sige, at mindre grupper bør kunne udføre forskellige aktiviteter uden at forstyrre andre igangværende aktiviteter, hvis de skal hente bøger, værktøj, rekvisitter, anvende computer eller lignende. Desuden bør det beregnes, hvor stort behovet er for opbevaringsplads til endnu ikke færdigbearbejdede produkter, fx plancher og modeller. Der henvises til udgivelsen Fag og rum i folkeskolen (Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger & Undervisningsministeriet, 2003).

Normalklasserum og opholdsarealer for pasning af børn bliver normalt mere anvendelige, når arealet øges, eventuelt i form af aktivitetsrum i umiddelbar tilknytning til rummet.

Anbefalet frit gulvareal i dag- og døgninstitutioner er angivet i tabel 9.

Tabel 9. Frit gulvareal i dag- og døgninstitutioner afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

Ved opgørelse af pladsforholdene i en daginstitution medregnes de rum, der ved projektering af institutionen indgik til ophold for børnene, herunder alrum, grupperum, legerum, hvilerum og liggehaller. Plads til senge/hvilelejer og eventuelt nagelfast inventar regnes ikke som frit gulvareal og skal lægges oven i tabellens arealangivelser.

Indeklima

Der skal sikres tilstrækkelig ventilation i skoler og dag- og døgninstitutioner, se kapitel 6.3.1.3, Andre bygninger end beboelsesbygninger. Der gælder også særlige lydkrav til undervisnings- og daginstitutionsbygninger, se kapitel 6.4.3, Andre bygninger end boliger m.v. Lydkravene til undervisningsbyggeri og daginstitutioner adskiller sig ved, at rummene i daginstitutioner skal dæmpe lyden mest muligt, mens rum i undervisningsbyggeri skal sikre, at lærer og elever kan høre hinanden. Lydkravene er nærmere beskrevet i SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger (Hoffmeyer, 2008).

Gulv over terræn

Gulv i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Denne type institutioner må derfor ikke indrettes i kælderetager. Bygninger på skrånende terræn kan dog indeholde opholdsrum, der ligger under terræn i en del af rummet, hvis blot gulvet ligger over terræn langs mindst én vinduesvæg. Ved løsninger med dele af rum under terræn bør der udvises særlig omhyggelighed med gulv- og vægkonstruktioner mod jord af hensyn til risikoen for indtrængen af fugt og eventuelt radon. Forholdsregler vedrørende fugtsikring er beskrevet i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013). Retningslinjer for sikring mod radon er beskrevet i SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2011) samt SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2011).