Indholdsfortegnelse3.4.2 Arbejdsrum
3.4.2 Arbejdsrum
Stk. 1
Arbejdsrum skal have en sådan størrelse, rumhøjde og rumindhold, at arbejdet kan
foregå på betryggende måde i forhold til rummets anvendelse og antal personer, der
normalt er beskæftiget i rummet.
|
|
(3.4.2, stk. 1)
Kravet kan opfyldes ved at selv små arbejdsrum udføres med en fri lofthøjde på
mindst 2,5 m og har et rumindhold på mindst 12 m³ for hver person, der er beskæftiget
i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer,
som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers
antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres
effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog bør rumindholdet i disse tilfælde ikke
være under 8 m³ pr. person. Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum
ethvert rum, hvor der udføres arbejde.
|
Stk. 2
Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende samt opholdsrum i
daginstitutioner for pasning af børn skal være tilstrækkeligt stort i forhold til
antallet af børn og ansatte i institutionen. Opholdsrum i daginstitutioner for
pasning af børn skal mindst have et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuer
og 2 m2 pr. barn i børnehaver. Normalklasserum i skoler og lignende
skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3
pr. person.
|
|
(3.4.2, stk. 2)
Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn
til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Ved beregningen skal
endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar
og oplagrede genstande m.v. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over
gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet. Vedrørende ventilation
i daginstitutioner og normalklasserum i skoler og lignende henvises til kap. 6.3.1.3,
stk. 1-2.
|
Stk. 3
Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner og i normalklasserum i skoler og
lignende må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan
der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en
vinduesvæg.
|
|
(3.4.2, stk. 3)
Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bort fra kravet, da gulvet langs en
hel vinduesvæg ligger over terrænet. 
|
|