....

Brug af cookies
Kontakt
Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English

Bygningsreglementet 2015 (BR15) udløber 30. juni 2018.
Det nye bygningsreglement 2018 (BR18) træder i kraft 1. januar 2018 og vil fremover være tilgængeligt på bygningsreglementet.dk
BR15 finder du fremover på historisk.bygningsreglementet.dk, hvor du også kan læse mere om overgangsperiode fra BR15 til BR18.

Til forrige side
Print denne og underliggende sider

4.2 Dimensionering af konstruktioner

31.12.2014 - 31.12.2015

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Dimensionering af konstruktioner skal ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser (pdf):


DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med DS/EN 1990 DK NA


DS/EN 1991-1-1 Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, med DS/EN 1991-1-1 DK NA


DS/EN 1991-1-2 Brandlast, med DS/EN 1991-1-2 DK NA


DS/EN 1991-1-3 Snelast, med DS/EN 1991-1-3 DK NA


DS/EN 1991-1-4 Vindlast, med DS/EN 1991-1-4 DK NA


DS/EN 1991-1-5 Termiske laster, med DS/EN 1991-1-5 DK NA

 

DS/EN 1991-1-6 Last på konstruktioner under udførelse, med DS/EN 1991-1-6 DK NA

DS/EN 1991-1-7 Ulykkeslast, med DS/EN 1991-1-7 DK NA

DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner, med DS/EN 1992-1-1 DK NA

DS/EN 1992-1-2 Betonkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med DS/EN 1992-1-2 DK NA

DS/EN 1992-3, Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere med DS/EN 1992-3 DK NA

DS/EN 1993-1-1 Stålkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner, med DS/EN 1993-1-1 DK NA

DS/EN 1993-1-2 Stålkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med DS/EN 1993-1-2 DK NA

DS/EN 1993-1-3 Stålkonstruktioner, koldformede elementer og beklædning af tyndplader, med DS/EN 1993-1-3 DK NA

DS/EN 1993-1-4 Stålkonstruktioner, Rustfrit stål, med DS/EN 1993-1-4 DK NA

 

DS/EN 1993-1-5 Stålkonstruktioner, Pladekonstruktioner, med DS/EN 1993-1-5 DK NA

DS/EN 1993-1-6 Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner, med DS/EN 1993-1-6 DK NA

DS/EN 1993-1-7 Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning, med DS/EN 1993-1-7 DK NA

DS/EN 1993-1-8 Stålkonstruktioner, Samlinger, med DS/EN 1993-1-8 DK NA

DS/EN 1993-1-9 Stålkonstruktioner, Udmattelse, med DS/EN 1993-1-9 DK NA

DS/EN 1993-1-10 Stålkonstruktioner, Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen, med DS/EN 1993-1-10 DK NA

DS/EN 1994-1-1 Kompositkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner, med DS/EN 1994-1-1 DK NA

DS/EN 1994-1-2 Kompositkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med DS/EN 1994-1-2 DK NA

DS/EN 1995-1-1 Trækonstruktioner, Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner, med DS/EN 1995-1-1 DK NA

DS/EN 1995-1-2 Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med DS/EN 1995-1-2 DK NA

DS/EN 1996-1-1 Murværkskonstruktioner, Generelle regler for armeret og uarmeret murværk, med DS/EN 1996-1-1 DK NA

DS/EN 1996-1-2 Murværkskonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med DS/EN 1996-1-2 DK NA

DS/EN 1996-2 Murværkskonstruktioner, Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk, med DS/EN 1996-2 DK NA

DS/EN 1997-1 Geoteknik, Generelle regler, med DS/EN 1997-1 DK NA

DS/EN 1999-1-1 Aluminiumkonstruktioner, Generelle regler, med DS/EN 1999-1-1 DK NA

DS/EN 1999-1-2 Aluminiumkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med DS/EN 1999-1-2 DK NA

DS/EN 1999-1-3 Aluminiumkonstruktioner, Udmattelse, med DS/EN 1999-1-3 DK NA

(4.2, stk.1-4)


En række af sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse og rækkehuse) kan dimensioneres som én bygning, uanset ejerform og matrikelforhold. Der henvises til bestemmelsen i kap. 1.3.2.

For vindmøller kan kravene i dette kapitel anses for opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den godkendelse, der er meddelt i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller.

DS/EN 1992-3, Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere med DS/EN 1992-3 DK NA indeholder supplerende regler for dimensionering af betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere, samt andre betonkonstruktioner med krav om væsketæthed. For telte og lignende midlertidige konstruktioner
kan der henvises til DS/EN 13782, Midlertidige konstruktioner - Telte - Sikkerhed. Ved anvendelse af standarden skal der tages hensyn til de i stk. 1 nævnte eurocodes og nationale annekser.

Når en bygningskonstruktion eller en bygning dimensioneres ved anvendelse af en standard, skal det sikres, at der er taget hensyn til de i stk. 1 nævnte eurocodes samt standarderne beskrevet i stk. 2-4 med tilhørende nationale annekser.

Stk. 2

Ved dimensionering af betonkonstruktioner anvendes DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse og DS 2426 Beton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark.

Stk. 3

Ved dimensionering af konstruktioner i letbeton med lette tilslag skal benyttes DS/EN 1520 Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur sammen med DS/EN 1520 DK NA.

Stk. 4


Ved dimensionering af konstruktioner af autoklaveret porebeton skal benyttes DS/EN 12602 Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton sammen med DS/EN 12602 DK NA.

Stk. 5

Der kan afviges fra bestemmelserne angivet i stk. 1, når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig.

Stk. 6

Når der anvendes materialer og konstruktioner, der ikke dækkes af Eurocodes angivet i stk. 1, skal det på anden vis dokumenteres, at der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold.

(4.2, stk. 6)

Prøvningsresultater, standarder eller alment anerkendte anvisninger kan med fordel indgå i dokumentationen under forudsætning af, at sikkerhedsniveauet herunder eventuel tredjepartsovervågning svarer til niveauet nævnt i stk. 1-4.

Stk. 7

Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m² kan udføres, uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning.

(4.2, stk. 7)

Bygningerne er stadig omfattet af kapitel 4.1.

Stk. 8

For opvarmede væksthuse ved gartnerier samt teltoverdækning af beholdere for opbevaring af flydende husdyrgødning gælder stk. 1 med den lempelse, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct.

(4.2, stk. 8)

Kravene til snelasten kan i henhold til stk. 1 alene reduceres med 65 pct., såfremt væksthuset er opvarmet i sådan en grad, at der ikke sker ophobning af sne. Som alternativ til opvarmningen kan væksthuset udformes således, at fjernelse af sne er muligt.

Anvisninger

Stk. 4

Dimensionering

Standarderne vedrørende konstruktioner indeholder en række krav, der skal sikre, at bygningskonstruktioner har den ønskede sikkerhed mod tab af menneskeliv, personskade, tab af værdier og tab af funktionalitet. Standarderne forudsætter indsigt i teorier og beregningsprincipper for dimensionering af konstruktioner.

Ved praktisk dimensionering kan beregningsarbejdet støttes ved at bruge håndbøger, lærebøger og beregningsværktøjer udgivet af for eksempel Statens Byggeforskningsinstitut, universiteter, oplysningsråd, brancheforeninger og producenter. Vejledning i dimensionering for de mest anvendte konstruktionsmaterialer kan findes i Teknisk Ståbi (Jensen et al., 2012). Oplysninger om materialeegenskaber og ydeevne fra producenter bør være dokumenterede. Dimensionering og kontrol skal afstemmes med konsekvenser ved svigt; herunder indplacering af konstruktioner i konsekvensklasser. Vejledning i valg af konsekvensklasser findes i DS/INF 1990, Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner (Dansk Standard, 2013f).

Sekundære bygningsdeles bidrag til bæreevnen indregnes normalt ikke ved dimensioneringen af de bærende konstruktioner.

Konstruktionsudformning

Bærende konstruktioner skal udformes og dimensioneres, så sikkerheden mod svigt er tilstrækkelig i henhold til standarderne, og så konstruktionerne kan anvendes til det påtænkte formål. Ifølge standarderne for konstruktioner skal sikkerheden eftervises i både 'brudgrænse-tilstanden' og 'anvendelsesgrænse-tilstanden'.

Det bør tilstræbes at anvende enkle bærende konstruktioner med letforståelige kraftveje. Konstruktioner kan ofte med fordel designes, så lokale brud giver mulighed for omfordeling af laster til andre konstruktionsdele.

Konstruktioner skal være stabile og kunne modstå sekundære påvirkninger.

Konstruktioner skal udformes, så bygningsdele ikke udsættes for uhensigtsmæssige nedbrydningsmekanismer, fx initieret af regelmæssige opfugtninger, høje temperaturer og kemiske påvirkninger.

Kvalitet

Kvaliteten af udformning og dimensionering bør styres ved planlægning og kontrol. Kontrollen bør dokumenteres.

Anvendelse af it-værktøjer til modellering, simulering og dimensionering kræver indsigt i værktøjernes indlejrede beregningsforudsætninger og -rutiner. Valg og brug af it-værktøjer kan i praksis støttes ved brug af værktøjernes dokumentation. Anvendeligheden af it-baserede værktøjer bør dokumenteres.

Detaljer

Der bør rettes særlig opmærksomhed mod konstruktionsdetaljers udformning og sikkerhed, fordi sikkerhedsproblemer ofte skyldes uhensigtsmæssige eller mangelfulde samlingsdetaljer. Standarderne, der er nævnt i stk. 1 i dette kapitel, anviser regler for udførelse og dimensionering af samlingsdetaljer og forbindelsesmidler.

Vejledning i udformning og beregning af samlingsdetaljer kan normalt findes i lærebøger. For trækonstruktioner for eksempel Beregning af forbindelser (Munch-Andersen & Larsen, 2009).

Dokumentation

Bærende konstruktioners sikkerhed og anvendelse dokumenteres ved 'en statisk dokumentation'. Bygningsreglementets bilag 4, Dokumentation af bærende konstruktioner, skitserer, hvordan en statisk dokumentation kan opbygges, og hvilke elementer den almindeligvis skal bestå af. Den statiske dokumentation omfatter en dokumentation af både konstruktion og projektering, herunder en dokumentation af kontrol, konstruktionsændringer og udførelse.

Nærmere beskrivelse for udformning, håndtering og kontrol af dokumentation for de bærende konstruktioners ydeevne kan findes i SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2009).

Vindmøller

Energistyrelsen har sammen med DTU Vindenergi lavet en hjemmeside, hvor information om godkendelse af vindmøller er samlet, se [www.vindmoellegodkendelse.dk].

Stk. 5

 

Afvigelse fra standarderne kræver normalt en komplet dokumentation for materialestyrker, brudmekaniske modeller og materialeparametre eller lignende forhold på de områder, hvor afvigelsen finder sted. Afvigelse fra gældende standarder ved anvendelse af tidligere normer eller standarder kræver også dokumentation på de områder, hvor afvigelsen finder sted.

Standardernes modeller og beregningsregler kan fraviges, hvis det dokumenteres, at de anvendte modeller og beregningsregler giver samme eller højere sikkerhed end, standarderne kræver.

Standardernes materialeparametre kan fraviges, hvis det dokumenteres, at de anvendte materialer rent faktisk besidder de anvendte materialeparametre, og at de anvendte materialeparametre giver samme eller højere sikkerhed end, standarderne kræver.

Der bør være varsomhed med at afvige fra standarderne, da dokumentationspligten kan være betydelig.

Stk. 6

Beregning

Påvisning af tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold ved beregning, analyse og simulering på områder, der ikke dækkes af standarderne, skal dokumenteres fuldt ud og kan bl.a. omfatte henvisning til standarder eller alment anerkendte anvisninger.

Dokumentationen skal ud over referencer til de anvendte standarder eller anvisninger omfatte en analyse med angivelse af forudsætninger, modeller, resultater samt en sammenfattende vurdering. Dokumentationen bør omfatte en kontroldokumentation, og hvor der er anvendt it-systemer til analyse eller simulering, må relevante proceskontroller dokumenteres. Det kan for eksempel gøres ved at dokumentere kontrol af inddata, mellemresultater og beregningsresultater, se fx SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2009).

Ved simulering af materialeforhold og konstruktioner bør simuleringsmodellen dokumenteres og eventuelle dynamiske simuleringsforhold beskrives.

Prøvning

Prøvningsresultater bør indgå i dokumentationen af materialers egenskaber og kan med fordel indgå i dokumentationen af konstruktioners virkemåde.

Prøvning bør baseres på alment anerkendte prøvningsmetoder. Ved dokumentation af egenskaber, der er fastlagt ved prøvning, skal referencer til de anvendte prøvningsmetoder angives. Fastlæggelse af egenskaber på basis af prøvningsresultater skal ske efter metoder, som er beskrevet i Eurocode 0, anneks D, (Dansk Standard, 2007e) eller tilsvarende.

Stk. 7

Dokumentation

De pågældende bygninger skal stadig opfylde bestemmelserne om tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold, jf. kapitel 4.1 om konstruktioner generelt. I praksis betyder det, at også denne type bygninger skal have et sikkerhedsniveau svarende til, hvad der er beskrevet i bestemmelserne angivet i 4.2, stk. 1-4, om dimensionering af konstruktioner, blot er der tale om et lavere sikkerhedsniveau end for byggeri generelt. Samtidig er der tale om en lempeligere dokumentationspligt.

Hensigten er at fritage for pligten til dokumentation, hvor der er lille risiko for liv, personskade og tab af store værdier. Hvis de pågældende bygværker ændrer anvendelse eller udformning, så risikoen for tab af menneskeliv, personskade eller tab af store værdier stiger væsentligt, bør styrke og stabilitet eftervises ved beregning, som er anført i gældende standarder og anvisninger.

Bygningerne kan henregnes til lav dokumentationsklasse iht. SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2009).

Stk. 8

 

Hvis der er publikumsadgang til et væksthus, skal kravene i kapitel 4.3, Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner, overholdes. I væksthuse til produktionsformål kan anvendes ikke-lamineret glas i taget.

Tidligere kravtekst 4.2, stk. 8 (30.06.2010-30.11.2010)

For væksthuse ved gartnerier samt teltoverdækning af beholdere for opbevaring af flydende husdyrgødning gælder stk. 1 med den lempelse, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct

Tidligere kravtekst 4.2, stk. 9 (30.06.2010-30.11.2010)

For jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger gælder, at mindre tilbygninger på indtil 200 m² etageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan, uanset bestemmelserne i dette kapitel, udføres i samme konstruktion som den bestående bygning.