4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner
31.12.2014 - 31.12.2015
Anvisninger |
Stk. 2Glas i konstruktionerVed valg af glastype og -dimension bør man være opmærksom på, at glasset og dets fastholdelser skal kunne modstå de forekommende laster med en sikkerhed svarende til kravene til andre konstruktionsmaterialer. Laster kan være:
Der findes ingen dansk eller europæisk standard for dimensionering af glas, men SBi-anvisning 215, Dimensionering af glas i klimaskærmen (Munch-Andersen, 2007) giver retningslinjer for dimensionering af glas i klimaskærmen. Som en del af sikringen mod personskader kan der med fordel vælges lamineret eller hærdet sikkerhedsglas. Se i øvrigt DS/INF 119 (Dansk Standard, 2007a) vedrørende valg af glas med fokus på personsikkerhed. For at hindre nedstyrtning af personer og nedfald af glas skal man være opmærksom på, at glasset efter brud fortsat skal være fastholdt. Det stiller krav til glasfals, glaslister og evt. klæbning. Ved punktformige fastholdelser kræves særlige overvejelser. Vinduer, der kan åbnes, bør ikke have brystning under 80-90 cm af hensyn til personsikkerheden, jf. risikoen for at falde ud af vinduet. Indgår glaspartier i fuld højde i ydervæggen, bør den nederste del af glasset være forsynet med rækværk eller være fast monteret. Når glas fungerer som værn, bør højden være mindst 1,0 meter. Ved risiko for nedstyrtning bør højden øges til mindst 1,2 meter. Værn af glas bør forsynes med gennemgående håndlister, der sikrer, at håndlisten er fastholdt, hvis et glasfelt svigter. Se i øvrigt mere om krav til værn i kapitel 3.2.3, Værn. Tyske retningslinjer kan anvendes orienterende. For punktfastholdt glas kan TRPV (Deutsches Institut für Bautechnik, 2006a) anvendes, og for glas, der skal fungere som værn mod nedstyrtning, kan TRAV (Deutsches Institut für Bautechnik, 2003) anvendes. Begge bygger på TRLV (Deutsches Institut für Bautechnik, 2006b), der omfatter samme emner som SBi-anvisning 215, Dimensionering af glas i klimaskærmen (Munch-Andersen, 2007). Den norske standard NS 3510:2006 (Norsk Standard, 2006) indeholder principper for værn, og kan også anvendes orienterende. Andre materialegenskaber og vejledning om brug af glas i byggeriet findes i SBi-anvisning 192, Glas i byggeriet (Lorentzen, 1999). Markering af glasGlas i facader, vægge og døre skal afmærkes af hensyn til personer med synshandicap og for at minimere risikoen for, at personer ved uopmærksomhed kolliderer med glasset, jf. DS/INF 119 (Dansk Standard, 2007a) om retningslinjer for valg og anvendelse af sikkerhedsglas. Afmærkningen bør placeres, så den er iøjnefaldende og tydelig for alle. Afmærkningen bør være varig og synlig under alle normale belysningsforhold og kan bestå i ornamentglas, farvet glas, sikkerhedstrådglas, lamineret glas med afmærkning i folien eller sandblæst glas. Disse markeringer er ikke altid tilstrækkelige. Som en mere effektiv løsning kan anvendes tre vandrette, 100 mm brede bånd i højderne 0-0,2 meter, 1,0 meter og 1,6 meter over gulv. Det tager hensyn til, at nogle svagsynede orienterer sig langs gulvet, mens andre ser lige frem. Højderne tager hensyn til, at siddende personer og kørestolsbrugere også har mulighed for udsyn. Hvid, gul eller anden lys markering kombineret med en mørk markering gør det muligt at se glaspartiet både i dagslys og i svagere kunstlys. Forskellen i lysrefleksionsværdi mellem de lyse og mørke farver bør være 60 eller mere. Information om forskellige farvers lysreflektionsværdi kan bl.a. findes i By og Byg Anvisning 203, Beregning af dagslys i bygninger (Christoffersen et. al., 2002). En glasdør i en glasfacade bør af hensyn til svagsynede markeres, så den tydeligt adskiller sig fra glasfacaden i øvrigt. Ud over ovenstående kan døren for eksempel indrammes med et 100 mm bredt bånd, som har en forskel i lysrefleksionsværdi på mindst 30 i forhold til gulv. |