4.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg
31.12.2014 - 31.12.2015
Anvisninger |
||||||||
Stk. 1IndretningsforholdIndretning af brugerbetjente anlæg, så de kan benyttes af mennesker med nedsat funktionsevne, omfatter hensyntagen til blandt andet:
Nærmere beskrivelser findes i Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007). Stk. 2
Brugerbetjente anlæg skal placeres, så der findes et mindst 1,3 meter bredt adgangsareal foran anlægget. Arealet skal være vandret, og eventuelle udligninger af niveauforskelle op til adgangsarealet må højst hælde 1:20. Stk. 3
Ifølge DS 3028, Tilgængelighed for alle (Dansk Standard, 2001c), bør betjening af brugerbetjente anlæg kunne ske i et interval på 0,9-1,2 meter, hvis knapper med mere sidder tilnærmelsesvis på en lodret flade, som en person i kørestol kan komme helt tæt på. Det anbefales at anbringe alle betjeningsknapper og områder, der skal kunne nås, mindst 0,5 meter fra indvendige hjørner, se figur 20. Figur 20. Afstande og arealer ved indretning af brugerbetjente anlæg, som her en pengeautomat. En del anlæg på det danske marked, fx automater til benzinanlæg, kan dog kun fås indrettet efter amerikanske standarder, hvor der tillades både højere og lavere placering. Disse placeringer accepteres indtil videre, selv om de ikke opfylder DS 3028 (Dansk Standard, 2001c). De amerikanske regler siger, at betjening skal kunne ske i intervallet mellem 0,37 og 1,37 meter, hvis personen kan komme tæt på, dvs. højst skal række 0,25 meter ind over den del af anlæg, sokkel m.m., som rager længst ud. Hvis personen skal række mere end 0,25 meter ind, anbringes knapperne i en højde mellem 0,37 og 1,17 meter. Knapper og betjening må ikke anbringes mere end 0,61 meter fra den del, der rager længst ud, se figur 21. Nyere amerikanske brugerundersøgelser viser dog, at for eksempel de laveste værdier for rækkehøjder ikke er brugbare, og det samme gælder for betjeningsknapper, der skal rækkes mere end 0,20 meter efter. Derfor bør det tilstræbes det at anbringe knapper i højde mellem 0,9 og 1,2 meter. Tabel 12. Betjeningshøjde og rækkeafstand afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.
Figur 21. Sammenhæng mellem acceptabel betjeningshøjde, og hvor tæt det er muligt at komme på betjeningsknapper og andre områder, der skal kunne nås. |