Stk. 1
Undgå fugtFugt
i bygningsdele og konstruktioner kan medføre skimmelvækst, nedbrydning af materialer,
nedsat isoleringsevne m.m. For at undgå opfugtning skal bygninger udformes, så: – Vandbelastning fra omgivelserne minimeres. – Vand og fugt afledes fra bygningen. – Konstruktionerne yder beskyttelse mod indtrængning
af vand. – Konstruktionerne kan
modstå normale vand- og fugtpåvirkninger. – Dannelse
af skadelig kondens på og i konstruktioner, herunder på overflader, undgås.
Vand- og fugtbelastningDen bedste forholdsregel mod skader og gener fra fugtpåvirkning er at
udforme byggeriet, konstruktionerne og detaljerne, så vand- og fugtbelastningen bliver
så lille som muligt. Se i øvrigt kapitel 4.1, stk. 5 og 6, vedrørende fugtforhold
i byggematerialer. Bygningen bør placeres
og udformes under hensyntagen til vejr og vind. Læ for vind og vejr kan være en fordel
for eksempel ved beskyttelse med bevoksninger og andre bebyggelser. Hvis facader og
gavle eksponeres direkte for vind og vejr fra de dominerede vindretninger i åbent
land, kan selv meget omhyggeligt udformede og udførte samlinger og tætninger have
vanskeligt ved at beskytte mod vandindtrængning. Konstruktioner
bør udformes, så nedbør bortledes direkte, hurtigt og synligt. Eksempelvis kan langsom
bortledning af regnvand fra tage eller nedløbsrør indbygget i konstruktioner erfaringsmæssigt
give vanskeligheder. Beklædningsmaterialer
og samlingsdetaljer til facader og tag bør vælges under hensyntagen til de klimatiske
forhold. Bygningsdele og samlinger bør udformes, så de yder konstruktiv fugtbeskyttelse
af underliggende bygningsdele, fx ved overlap, drypnæser og to-trinstætninger, som
sikrer bortledning af vand. Et stort tagudhæng kan beskytte sårbare samlinger mellem
ydervæg og tag og samtidig reducere vandbelastningen på facadens øvrige dele. FugtisoleringFor
at hindre indtrængning af fugt i bygningen og skadelig fugtophobning i bygningens
konstruktioner, må bygningsdele og konstruktioner fugtisoleres på passende vis. SBi-anvisning
224, Fugt i bygninger
(Brandt et al., 2013), gennemgår den grundlæggende viden om fugt og fugtbevægelser,
som kan anvendes ved vurdering af konkrete konstruktioners ydeevne med hensyn til
fugtisolering. Desuden beskrives, hvordan en række bygningsdele kan udføres fugtteknisk
korrekt med konkrete eksempler på udførelsen. Flere eksempler kan findes i SBi-anvisning 189, Småhuse
(Statens Byggeforskningsinstitut, 1999). Fugtteknisk forsvarlig energirenoveringVed en energirenovering er det vigtigt, at løsningen er fugtteknisk
forsvarlig, jf. kapitel 7.4.1, stk. 2. Nogle energibesparende foranstaltninger vil
i sig selv forbedre konstruktionen fugtteknisk, mens andre kan øge risikoen for fugtskader,
hvis der ikke bevidst foretages tiltag, der modvirker dette. Typiske, men ikke udtømmende,
eksempler er: – Tætning af klimaskærmen
kan betyde, at den naturlige ventilation gennem utætheder nedsættes så kraftigt, at
der skal sikres et minimum luftskifte gennem kontrollerede åbninger i klimaskærmen,
se kapitel 6.3.1.1, stk. 2 om tilførsel af udeluft.
Det er derfor nødvendigt at vurdere
fugttekniske risici ved energibesparende foranstaltninger. Hjælp til vurdering af
fugttekniske risici ved valg af efterisoleringsløsning til klimaskærmen for småhuse
er beskrevet i SBi-anvisning 240, Efterisolering
af småhuse - byggetekniske løsninger (Møller, 2012b), der også viser
eksempler på efterisolering af tag, ydervæg, kælder og terrændæk med særligt fokus
på, at de er robuste og fugtteknisk forsvarlige. For efterisolering af mere kompliceret
byggeri henvises til SBi-anvisning 221, Efterisolering
af etageboliger (Munch-Andersen, 2008).
Stk. 2
Kondens og dampspærreKondens i bygningskonstruktioner optræder primært, når fugt fra indeluften
trænger ud i konstruktionerne, hvor den kan kondensere på kolde overflader eller i
kolde materialer. For at hindre fugtstrømning skal varmeisolerende bygningsdele være
luft- og diffusionstætte på den varme side af isoleringen, se fx SBi-anvisning 214,
Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007), Dampspærrer i klimaskærmen – fugttransport og materialer (Byg-Erfa, 2007) og Dampspærrer – udførelse og detaljer
mod opvarmede rum (Byg-Erfa,
2008). For almindelige, opvarmede huse og sommerhuse kan luft- og diffusionstæthed
for eksempel opnås ved anvendelse af en tæt dampspærre på den indvendige side af konstruktionen
kombineret med mere diffusionsåbne materialer længere ude i konstruktionen. For kølehuse
betyder det, at dampspærren skal sidde på ydersiden af isoleringen. Den fugt, som uundgåeligt vil trænge ud, kan fjernes ved ventilation
bag udvendige beklædninger eller ved brug af diffusionsåbne materialer, som tillader,
at fugten kan forsvinde. SBi-anvisning
224, Fugt i bygninger
(Brandt et al., 2013) samt en række Byg-Erfa-blade om dampspærrer, undertage m.m.
giver konkrete eksempler på udførelsen. Ved
ydersiden bør isoleringsmaterialer sikres mod gennemblæsning, fx ved indbygning af
en vindspærrende membran, jf. kapitel 7.1, stk. 3, om sikring mod varmetab. Kondens og kuldebroerFor at undgå kondens og deraf følgende uheldige fugtpåvirkninger bør
konstruktioner udformes, så kuldebroer ikke medfører indvendige overfladetemperaturer
på bygningsdele og temperaturer inde i bygningsdele under dugpunktet. Desuden er det
nødvendigt at overholde minimumskravene til ventilation i kapitel 6.3.1.2 og 6.3.1.3.
Risikoen for kondens på overflader kan vurderes ved hjælp af beregningsmetoder, som
er angivet i DS/EN ISO
10211 (Dansk Standard, 2008a) om kuldebroer i bygningskonstruktioner
og i SBi-anvisning
224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013). På facader og tage, der om sommeren kan opnå høje udvendige overfladetemperaturer
ved direkte solstråling, bør konstruktioner udformes, så der sikres mod sommerkondens,
dvs. kondens, der optræder, når fugt trænger ind gennem konstruktionen udefra og kondenserer
på koldere materialer inde i konstruktionen, se SBi-anvisning 224, Fugt
i bygninger, 3.3.4 Sommerkondens (Brandt
et al., 2013). GrundfugtOpsugning af fugt fra grunden medfører opfugtning af
materialer på grund af indtrængende vand eller ved kapillarvirkning i terrændæk og
fundamenter. Opstigende grundfugt skal modvirkes ved fugtstandsende lag mellem grund
og bygningsdele samt kapillarbrydende lag mellem grund og terrændæk m.m. Ved fundamenter
sker sikringen ved brug af fugtspærre.
Stk. 3
Overfladevand og tagvandKravene om bortledning af overfladevand og sikring mod indtrængen af
grundvand og nedtrængende overfladevand skal reducere fugtbelastningen på bygningen. Bortledning af overfladevand kan for eksempel sikres
ved terrænfald bort fra bygningen og/eller anvendelse af fast belægning med fald mod
afløb. SBi-anvisning
224, Fugt i bygninger
(Brandt et al., 2013) giver konkrete eksempler. Indtrængen
af vand Sikring mod indtrængen af overfladevand,
grundvand og nedsivende overfladevand kan opnås ved at kældervægge, sokler og terrændæk
udføres vandtætte. Dokumentation for vandtæthed kan normalt fås hos producenter af
tætningssystemer. DrænVand i grunden kan bortledes ved dræn eller anden regulering
af grundvandet under og omkring bygningen. Dræning skal udføres i overensstemmelse
med DS 436, Norm for dræning af bygværker m.v. (Dansk Standard, 1993a). Hyppigt anvendte
løsninger til dræning kan ses i SBi-anvisning
231, Fundering af mindre
bygninger (Pedersen et al.,
2011). Ved terrændæk i niveau med eller
under det omgivende terræn bør der altid drænes, medmindre grunden i sig selv kan
bortdræne vand, eller der på anden måde sikres mod langvarig vandpåvirkning.
Stk. 4
Klimaskærmens tæthedKlimaskærmen skal i sin helhed være udført, så der opnås tæthed mod
indtrængen af regn og smeltevand fra sne. Til klimaskærmen medregnes her også tagudhæng
og lignende bygningsdele. Klimaskærmen bør desuden være tæt mod fygesne. TageTage
bør udføres med tilstrækkelig hældning, så regnvand og smeltevand fra sne ledes væk
på forsvarlig måde. Den nødvendige hældning afhænger af tagdækningen. For flade tage
med tagpap eller tagfolie bør taghældningen være større end 1:40 (1,5°). Løsninger
for udførelse af tage med lav hældning anvises i
Projektering
af tage med tagpap og tagfolie (Tagpapbranchens
Oplysningsråd, 2001) og erfaringsblade fra Byg-Erfa. Flade tage skal i nødvendigt
omfang forsynes med nødoverløb til sikring mod skader ved tilstoppede nedløb og lignende. For rejste tage med anden form for tagdækning, fx teglsten,
sikres tætheden ofte ved anvendelse af et undertag. DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning)
[www.duko.dk]
anviser relevante løsninger for undertage. Løsninger for træbaserede undertage anvises
i håndbogen TRÆ 67, Undertage (Træinformation, 2013). Undertagets
forventede levetid bør afpasses den forventede levetid af tagbeklædningen. Der er kommet nye forenklede regler for ventilation
af undertage i 2. udgave af SBi-anvisning 224, Fugt
i bygninger (Brandt et al., 2013). Skotrender,
kip og andre skæringer mellem tagflader, gennemføringer samt inddækninger ved vindskede,
stern og andre afslutninger af tagflader mod kanter skal udføres, så regnvand og smeltevand
bortledes på forsvarlig måde. Løsninger
til afledning af vand fra tage, og hvordan afløb og faskiner dimensioneres, anvises
i SBi-anvisning
185, Afløbsinstallationer (Ovesen, Faldager & Nielsen, 1997) og
Nedsivning af regnvand i faskiner (Byg-Erfa,
2006).
Stk. 5
VådrumVådrum
defineres i By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt,
2001) som rum påvirket af vand, eller hvor der er høj relativ luftfugtighed (RF).
Vådrum, der er direkte påvirket af vand, skal altid have gulvafløb. Kravene til vådrum
skal sikre: – Mod indtrængning af
vand i fugtfølsomme konstruktioner. – Tilsigtet
anvendelse, herunder at det kan bruges uden risiko for personskade.
Gulve og vægge i vådrumFor at hindre opfugtning skal gulve og vægge – inklusive samlinger,
gennemføringer m.m. – udføres vandtætte. Det kan for eksempel ske ved at anvende
materialer, som i sig selv er vandtætte, eller ved at anvende en vandtæt overfladebeklædning.
Til skeletvægge og til gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre
organiske materialer, skal der anvendes ’et egnet vandtætningssystem’,
dvs. system med dokumentation for, at de opfylder de væsentligste ydeevnekrav for
brug i vådrum. Der kan anvendes systemer, som er omtalt i By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt,
2001), er MK-godkendte eller har en ETA (Europæisk Teknisk Godkendelse), der opfylder
de danske krav, fx vandtætte flise- eller malesystemer. Det skal sikres, at vand,
der rammer væggen, ledes ud på gulvets overflade. Bemærk, at nogle af de godkendte
systemer kun kan anvendes i vådrummets fugtige zone, dvs. i en vis afstand fra bruseniche
eller badekar, jf. By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt, 2001). For at sikre mod vandskader i forbindelse
med tilstopning af afløb skal vådrummets gulv udformes som et bassin, der kan indeholde
en vis mængde vand, uden at det trænger ind i omgivende bygningsdele. Gulvet skal
have fald mod afløb i de områder, hvor der forventes jævnlig vandpåvirkning. Normalt
anvendes et fald på 1-2 %. Gulvet må ikke have bagfald eller lunker, og derfor bør
gulvet også i resten af rummet udføres med fald, som eventuelt kan reduceres. Gulvflader
under indbyggede badekar skal også have fald og skal udføres, så eventuelt indtrængende
vand kan slippe ud og synliggøre vandindtrængningen. Kravene er uddybet i By og Byg Anvisning 200, Vådrum (Brandt, 2001), der også beskriver, hvordan
gulve og vægge i vådrum kan udføres, så kravene opfyldes. Alternativt kan der vælges
konstruktioner eller vandtætningssystemer, som har en særskilt godkendelse. Godkendelserne
kan være i form af en MK-godkendelse eller en Europæisk Teknisk Godkendelse. MK-godkendelser
udstedes af ETA-Danmark. Installationer
i vådrumVådrummets installationer skal
udføres iht. DS 439, Norm for vandinstallationer
(Dansk Standard, 2009c), og DS
432, Norm for afløbsinstallationer
(Dansk Standard, 2009d). Der bør i videst mulig udstrækning anvendes VA-godkendte
installationsgenstande. VA-godkendelser udstedes af ETA-Danmark. Der gælder særlig
godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand. Se også kapitel 8.4,
Vand- og afløbsinstallationer.
Hvor det er muligt, bør rør føres i lukkede
installationskanaler og -skakte med inspektionslemme, der er så store, at der kan
ske aflæsning af målere og nødvendige udbedringer i kanalen eller skakten. Det er
en fordel at anbringe inspektionslemme, så adgang sker fra tørre rum. Vandinstallationerne planlægges, så rørstrækningerne
bliver kortest mulige, og så eventuelle utætheder i rør eller samlinger meldes synligt.
Vandinstallationer må ikke udføres med skjulte samlinger. Gulvafløb skal være beregnet
til den pågældende gulvtype og skal anbringes let tilgængeligt, dvs. ikke skjult eller
overdækket.
|