Brandkravene kan
enten opfyldes gennem brug af traditionelle løsninger eller brandteknisk dimensionering.
Eksempler på traditionelle løsninger gives i
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a). Eksempelsamlingen følger i et vist omfang de detailkrav,
som var gældende i Bygningsreglement 1995 (Bekendtgørelse nr. 4002,
1995), og den giver kun tilfredsstillende brandsikkerhed for traditionelt udformet
byggeri, dvs. bygninger, der er delt op i mindre brandmæssige enheder (brandceller
og brandsektioner), og hvor der er udlagt beskyttede flugtvejsgange og -trapper.
Desuden kan Håndbog om
brandsikring af byggeri
(Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2005a) eventuelt være en hjælp ved indretning
af byggeri. Håndbogen omhandler primært traditionelt byggeri.
Brandteknisk dimensionering
For
mere komplekst byggeri vil det ofte være nødvendigt at udføre en brandteknisk dimensionering.
Retningslinjer for, hvordan brandteknisk dimensionering kan udføres, gives i Information om brandteknisk dimensionering
(Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004a). Det er muligt at kombinere anbefalinger i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a) med en brandteknisk dimensionering.
Det vil ofte være nødvendigt at anvende supplerende faglitteratur i
forbindelse med en brandteknisk dimensionering.
Brandteknisk
dokumentation
Kommunalbestyrelsen kan
stille krav om en brandteknisk dokumentation, jf. kapitel 1.3, Ansøgning om byggetilladelse. Indholdet af den brandtekniske
dokumentation kan være:
– Strategi
for brandsikring
– Bygningens anvendelse
– Bygningens placering på grunden
– Flugtvejsforhold
– Passive
brandsikringstiltag
– Aktive brandsikringstiltag
– Redningsberedskabets indsatsmuligheder
– Drift og vedligehold.
Se
også kapitel 1.1 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a).
Tekniske
forskrifter og bekendtgørelser
For bygninger,
hvor der indrettes brandfarlig virksomhed eller brandfarligt oplag, stilles der skærpede
krav til brandsikkerhed i medfør af beredskabsloven (Bekendtgørelse nr. 660, 2009).
De skærpede krav er bl.a. formuleret i følgende bekendtgørelser og tekniske forskrifter:
– Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse,
salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet
(Beredskabsstyrelsen, 2005). Forskriften omfatter også cirkustelte, campingområder
for spejdere og salgsområder i forbindelse med festivaler, sportsarrangementer m.m.
– Bekendtgørelse om brug af åben ild og
lys m.v. (Bekendtgørelse nr. 963, 2009).
– Bekendtgørelse om korn- og foderstofvirksomhed
(Bekendtgørelse nr. 77, 1981).
– Tekniske forskrifter for træbearbejdning
og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling
og oplagring af mel. Visse brandfarlige virksomheder og oplag (FSK
nr. 11050, 1990).
– Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling
og oplagring af mel (Bekendtgørelse nr. 614, 1982).
– Bekendtgørelse om visse brandfarlige
virksomheder og oplag (Bekendtgørelse nr. 613, 1982), herunder lagerhoteller,
postterminaler m.m.
– Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse brandfarlige
virksomheder og oplag (Bekendtgørelse nr. 37, 1984), herunder højlagre.
– Bekendtgørelse om tekniske forskrifter
for gasser (Bekendtgørelse nr. 1444, 2010), herunder oplag af F-gas
i flasker og tanke samt anlæg, hvor der benyttes F-gas. F-gas er gasser, der under
tryk opbevares på væskeform. Desuden oplagring af andre gasser end F-gas i beholdere.
– Bekendtgørelse om brandfarlige væsker
(Bekendtgørelse nr. 17, 2010), om oplag af brandfarlige væsker herunder produktionsvirksomheder,
hvor der forarbejdes eller benyttes brandfarlige væsker i produktionen. En brandfarlig
væske er en væske med et flammepunkt på under 100 °C.
– Bekendtgørelse om krav til fyrværkeri
og andre pyrotekniske artikler (Bekendtgørelse nr. 1423, 2009), herunder
opbevaring, salg og håndtering af fyrværkeri. Se også information om fyrværkeri hos
Sikkerhedsstyrelsen [www.sik.dk].
Se i øvrigt oversigten Placering, indretning og benyttelse
af brandfarlige virksomheder og oplag (Beredskabsstyrelsen, 2010)
på Beredskabsstyrelsens website [www.brs.dk].
Brandmæssig enhed
En bygning kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Opdeling
af en bygning i flere brandmæssige enheder kan sikre, at en brand ikke spreder sig
hurtigt i en bygning og dermed påfører en uacceptabel risiko for personers sikkerhed,
eller at redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes. Udførelsen af den brandmæssige
opdeling afhænger af bygningens størrelse og anvendelse.
Opdelingen i brandmæssige enheder skal hindre brandspredning i det tidsrum,
som kræves til evakuering og redningsberedskabets indsats. For traditionelt byggeri
er en brandmæssig enhed normalt en eller flere brandceller, men kan også være en eller
flere brandsektioner, se kapitel 5.1.1, Anvendelseskategorier.
Bygningsafsnit
Ofte
vil en større bygning med forskellige anvendelser skulle opdeles, så anvendelsen inden
for det enkelte område i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Et sådant område
kan benævnes et bygningsafsnit. Et bygningsafsnit kan altså være en del af en bygning
med den samme anvendelse, eller det kan være en del af et større område i en bygning
med et så stort areal, at det er hensigtsmæssigt at opdele det brandmæssigt for at
begrænse en brands omfang.
Et bygningsafsnit
består af et eller flere rum med en brandmæssigt sammenlignelig risiko. Til et bygningsafsnit
hører også gange, trapper og rum, som har direkte tilknytning til det pågældende afsnit,
fx mindre kontorer, depotrum og toiletter. Et bygningsafsnit kan bestå af en eller
flere brandmæssige enheder. Et bygningsafsnit udgør ofte en selvstændig brandsektion.
Brandsektion
En
brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand
ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering
og redningsberedskabets indsats. En brandsektion er adskilt fra omkringliggende enheder
med bygningsdele i brandklasse REI 60 A2-s1,d0 for bærende bygningsdele eller EI 60
A2-s1,d0 [tidligere BS-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele.
Brandcelle
En
brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller
i den tid, der kræves for evakuering og redningsberedskabets redning af personer i
tilstødende brandceller. En brandcelle udgør en selvstændig brandmæssig enhed og er
adskilt fra omkringliggende rum med bygningsdele i brandklasse REI 60 for bærende
bygningsdele eller EI 60 [tidligere BD-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele.
Brandsikkerheden skal opretholdes i hele
bygningens levetid. Det betyder blandt andet, at brandtekniske installationer samt
bygningsdele skal vedligeholdes og kontrolleres.
For
bygninger, hvor mange mennesker er samlet, fx butikker, daginstitutioner, forsamlingslokaler,
hoteller eller skoler, stilles der i medfør af beredskabsloven (Bekendtgørelse nr. 660, 2009)
supplerende krav til drift og vedligehold af bygningens brandsikring og regler for
bygningens brug. Kravene er formuleret i Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter
for hoteller m.v. (Bekendtgørelse
nr. 212, 2008).
Kolonihavehuse
For at minimere risikoen for brandspredning mellem kolonihavehuse
anbefales det at følge eksempelsamlingens retningslinjer for afstand til skel, se
kapitel 5.5.3, Brandspredning til bygninger
på anden grund.
Væksthuse
Der kan hentes inspiration til projektering af væksthuse
i for eksempel publikationen Brandsikring af væksthusgartnerier
(DEG Green Team & Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2003).