Stk. 1
De bærende konstruktioners
brandmodstandsevne har sammen med opdeling af bygningen i brandmæssige enheder, jf.
kapitel 5.1.1, stk. 1, betydning for både bygningens brugere og redningsberedskabets
sikkerhed under indsatsen. Brandmæssig
klassifikation af byggevarer og bygningsdeleI
henhold til byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688,
2013) klassificeres byggevarer og bygningsdele ud fra deres: – Reaktion på
brand, dvs. i hvilken grad de medvirker til branden og afgiver røg og brændbare dråber
eller partikler. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-1 (Dansk Standard, 2009h). – Brandmodstandsevne.
Klassifikationsstandarden hedder DS/EN
13501-2 (Dansk Standard, 2009i).
Brandmodstandsevnen beskrives bl.a.
ud fra ydeevnekriterier: Ydeevnekriterierne kombineres
med en tidsangivelse, der angiver det tidsrum, ydeevnen opretholdes ved en standardiseret
brandprøvning. Den hidtidige danske klassifikation
af beklædninger i klasse 1 har i det europæiske system betegnelsen 'K1
10 B-s1,d0'. Klasse 2 betegnes 'K1 10 D-s2,d2'. Det europæiske klassifikationssystem er beskrevet nærmere
i kapitel 3.1 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a). Bærende
konstruktionerDet er et krav, at bærende
konstruktioner enten udføres med klassifikation angivet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a), eller det dokumenteres, at de kan overleve et relevant brandforløb. Brandmodstandsevnen for en bærende bygningsdel kan bestemmes
som beskrevet i standarderne vedrørende konstruktioner, jf. bygningsreglementets kapitel
4.2, Dimensionering af konstruktioner. Ved beregning af bæreevnen for brandpåvirkede konstruktioner
er det vigtigt at tage højde for den påvirkning af konstruktionens geometri, som temperaturbetingede
deformationer af de enkelte konstruktionselementer kan medføre. Retningslinjer for, hvilken brandmæssig klassifikation, der vil være
tilstrækkelig for bærende konstruktioner, bl.a. afhængig af anvendelseskategori, er
angivet i kapitel 3.3 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a). Andre forholdBrandmæssig klassifikation af byggevarer og bygningsdele
har også betydning for andet end de bærende konstruktioner, fx for brandspredning
og røgudvikling. Der skal derfor tages hensyn til disse forhold, specielt når mere
komplekse bygninger skal projekteres. Partielle
etageadskillelserIndustri- og lagerbygninger
i én etage ønskes ofte udført med en partiel, indskudt etageadskillelse. Ved en partiel,
indskudt etageadskillelse forstås en tæt etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger
75 % af den pågældende brandsektions areal. Normalt vil en partiel, indskudt etageadskillelse,
der højst er 150 m2, samt de bygningsdele, der bærer denne,
kunne udføres uden krav til brandmodstandsevne. Hvis
flugtveje og/eller redningsberedskabets primære indsatsveje går under en partiel indskudt
etage, skal det overvejes, om muligheden for evakuering og redningsberedskabets sikkerhed
er tilgodeset. Jævnfør bygningsreglementet skal flugtveje forblive sikre i det tidsrum,
hvor evakueringen forløber.
Stk. 2
Brandmodstandsevnen
af et bærende system bestemmes af brandmodstandsevnen af de enkelte bygningsdele og
samlingerne mellem dem. Samlinger skal have samme brandmodstandsevne som de bygningsdele,
der forbindes. Samlingers brandmodstandsevne bestemmes iht. beregningsmetoderne angivet
i standarderne vedrørende konstruktioner eller ved prøvning. Det er vigtigt at tage højde for, at temperaturpåvirkning fra en brand
kan ændre samlingers geometri.
Figur
30. Deformation af betondæk som følge af temperaturpåvirkning. Det er også vigtigt, at samlinger udformes, så de ikke giver mulighed
for røgspredning til hulrum, se også kapitel 5.3, stk. 3, om hulrum i konstruktioner.
Det bør også sikres, at samlinger ikke giver anledning til utilsigtet transport af
varme til andre bygningsdele. Konstruktioner,
der bærer og/eller afstiver en brandmæssig adskillelse, skal kunne opretholde bæreevnen
i samme tidsrum, som den brandmæssige adskillelse skal opretholde sin adskillende
funktion. I traditionelt byggeri, der planlægges iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a), skal en række brandmæssige adskillelser opretholde ydeevnekriterierne
'EI' i 60 minutter. Det betyder, at de konstruktioner, der bærer og afstiver en sådan
brandmæssig adskillelse i et traditionelt byggeri, skal udføres som bygningsdel klasse
R 60. Hvor brandmæssige adskillelser bæres
eller afstives af bærende konstruktioner i klasse R 30, må det derfor sikres, at den
brandmæssige adskillelse er båret og afstivet på begge sider og på en sådan måde,
at den brandmæssige adskillelse bliver stående, selvom de bærende og afstivende konstruktioner
på den ene side bortfalder. Det er for eksempel relevant i bygningers øverste etage
og i enetages bygninger, hvor de bærende konstruktioner i visse anvendelseskategorier
kan udføres som bygningsdel klasse R 30, jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a).
Figur
31. Bærende konstruktion (vandret snit), hvor det er nødvendigt med afstivning fra
to sider.
Stk. 3
Hvor hulrum i konstruktionen
er nødvendig af hensyn til ventilation, lydisolation eller andet, bør der udføres
brandstop alle steder, hvor hulrummet passerer en brandmæssig adskillelse. Hvilke
materialer et brandstop kan udføres af, opridses i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a). For detailprojektering af brandstop henvises til litteraturen
og producentanvisninger. Facadebeklædninger
(regnskærme) med et bagvedliggende ventileret hulrum kan medføre øget risiko for brandspredning,
se kapitel 5.5.2, stk. 1, om krav til udvendige overflader. En ventilationsspalte
bag en regnskærm, der er udført i mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A-materiale],
og opsat på beklædning (vindspærre) klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse
1 beklædning], kan udføres uden brandstop, selvom ventilationsspalten passerer brandmæssige
adskillelser, jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a).
Stk. 4
I bygninger, hvor
gulv i øverste etage er mere end 22 meter over terræn, kan redningsåbninger på de
øverste etager ikke nås med en normal drejestige. Denne type bygninger er ikke omfattet
af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
(Energistyrelsen, 2012a). Eftervisning af brandsikkerheden, herunder kravene til de
bærende konstruktioner, må derfor bero på en konkret analyse af både evakuering og
redningsberedskabets indsatsmuligheder. Kan de bærende konstruktioner overleve et
fuldt udviklet brandforløb, anses brandsikkerheden for opfyldt for de bærende konstruktioner.
For dimensionering af bærende konstruktioners bæreevne under brand henvises til Eurocodes.
Desuden kan andre brandpåvirkninger anvendes, når de behandles som parametriske brande
iht. Eurocode 1,
Last på bærende konstruktioner - Del 1-2:
Generelle laster – Brandlast (Dansk Standard, 2007g), med dansk anneks, og hvis brandbelastninger
er dokumenteret.
|