Formålet med røgudluftning af redningsberedskabets primære indsatsveje er at sikre redningsberedskabet det bedst mulige arbejdsmiljø, mens de bringer deres materiel frem.

Den primære indsatsvej går ofte gennem trapperum. Røgudluftning i trapperum kan for eksempel sikres ved, at der for hver etage er et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. En anden mulighed er, at der foroven i trapperummet placeres en røglem, som kan betjenes manuelt fra trapperummets indgangsetage. Røgudluftning af trapperum er omtalt i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a).

Røgudluftning giver redningsberedskabet mulighed for at ventilere røg ud af bygningen og dermed forbedre sigtbarheden under og efter indsatsen.

For at sikre mulighed for røgudluftning bør der i alle rum etableres oplukkelige vinduer eller lemme med et frit lysningsareal af åbningerne svarende til mindst 0,5 % af rummets etageareal. Ved oplukkelige facadevinduer regnes lysningsarealet som arealet af vinduet inklusive ramme, men uden karm. Ovenlysvinduer, som fungerer som røgudluftning fra trapperum, skal have et aerodynamisk frit areal på mindst 0,4 m², jf. DS/EN 12101-2, Brandventilation (Dansk Standard, 2003d).

I mindre birum, ventilationsrum, toiletter og lignende, hvor brandbelastningen er lille, er røgudluftning ikke nødvendig.

For små lokaler vil et frit lysningsareal på 0,5 % af etagearealet ikke give tilstrækkelig god mulighed for røgudluftning. Et typisk eksempel på det er kælderrum i etageboligbyggeri. Her vil det oftest være mere hensigtsmæssigt at etablere tværudluftning af kældergangen frem for små åbninger i det enkelte kælderrum.

Et alternativ til naturlig røgudluftning kan være mekanisk brandventilation. For mekaniske anlæg vil et luftskifte på ca. seks gange i timen typisk give tilstrækkelig god røgudluftning.

Figur 44. a) Røgudluftning af kælderrum ved udluftning af hvert enkelt rum. b) Røgudluftning af kælderrum ved tværudluftning gennem kældergang.