Indholdsfortegnelse2.2 Byggeret 2.2.1 Bebyggelsesprocent 2.2.2 Grundens størrelse 2.2.3 Højde- og afstandsforhold 2.2.3.1 Etageantal og højdeforhold generelt 2.2.3.2 Fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse 2.2.3.3 Sommerhuse i sommerhusområder 2.2.3.4 Garager, carporte og lignende mindre bygninger 2.2.3.5 Avls og driftsbygninger
2.2 Byggeret
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, etageantal,
højde og afstandsforhold samt grundens størrelse, når betingelserne i kapitel 2.2.1,
2.2.2 og 2.2.3 er opfyldt med de begrænsninger og udvidelser, der følger af kapitel
2.2.3.2-2.2.3.6.
|
|
(2.2, stk. 1)
Kan en bebyggelse ikke opføres i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 2.2 fastlægges bebyggelsens samlede omfang og indvirkning
på omgivelserne ved en helhedsvurdering efter bestemmelserne i kapitel 2.3. Tilladelse
vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kapitel 2 kan meddeles som vilkår
i byggetilladelsen.
|
2.2.1 Bebyggelsesprocent
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggelsesprocenten
ikke overstiger:
1. 60 for etageboligbebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil,
2. 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse,
rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse,
3. 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel
beliggende i et parcelhusområde,
4. 15 for sommerhuse i sommerhusområder og
5. 45 for anden bebyggelse.
|
|
(2.2.1, stk. 1)
Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i bilag 1, B. 1.1.1, grundens areal
beregnes efter bilag 1, B. 1.1.2, og etageareal beregnes efter bilag 1, B. 1.1.3.
(2.2.1, stk. 1, nr. 5)
Anden bebyggelse er etageboligbyggeri i et område, der ikke er udlagt til etageboligbebyggelse,
og byggeri, der ikke er omfattet af nr. 1-4.
|
Stk. 2
For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhverv og institutionsbebyggelse,
kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der
var bebygget før den 1. februar 1977, ikke nægte at godkende en bebyggelsesprocent
på til og med 50, jf. stk. 3.
|
|
|
Stk. 3
Ved grunde med særlig beliggenhed, jf. stk. 2, forstås:
1. hjørnegrunde,
2. grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m eller derover og
3. grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod
vej.
|
|
|
2.2.2 Grundens størrelse
Stk. 1
Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til
fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen
ikke nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på:
1. mindst 700 m2 ved fritliggende enfamiliehuse og
2. mindst 1.200 m2 ved sommerhuse i sommerhusområder, jf. lov om planlægning.
|
|
(2.2.2, stk. 1)
Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse
med grunde til andet byggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder
skal ske efter bestemmelserne i kapitel 2.3.2.
|
Stk.2
Ved fastsættelse af grundens størrelse efter stk. 1 ses
bort fra vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring
eller byggelinjepålæg til sikring af vejanlæg.
|
|
|
2.2.3 Højde- og afstandsforhold
2.2.3.1 Etageantal og højdeforhold generelt
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde
efter kapitel 2.2, når bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager
og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn.
|
|
(2.2.3.1, stk.1)
Beregning af højder sker efter reglerne i bilag 1, B. 1.1.4, og beregning af etageantal
efter bilag 1, B. 1.1.6. Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan. Ingen
del af bygningens ydervæg- ge eller tag må være højere end 8,5 m., jf. dog bilag 1,
B. 1.1.4, stk.3.
|
2.2.3.2 Fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse
Stk. 1
Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse
med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde
og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.
1. Maksimal højde: 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti.
2. Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti: 2,5 m.
|
|
(2.2.3.2, stk. 1)
Bebyggelsens højde- og afstandsforhold beregnes efter
reglerne i bilag 1, B. 1.1.4 og bilag 1, B. 1.1.5.
(2.2.3.2, stk.1, nr.1)
Bestemmelsen omfatter det skrå højdegrænseplan. Ingen del af bygningens ydervægge
eller tag må være højere end 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti jf. dog bilag
1, B 1.1.4, stk. 3.
(2.2.3.2, stk.1, nr. 2)
Afstandskravet gælder også for hævede opholdsarealer i det fri (hævet mere end
30 cm over naturligt terræn), udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser,
solcelleanlæg eller solfangere og lignende samt for svømmebassiner.
|
2.2.3.3 Sommerhuse i sommerhusområder
Stk. 1
Ved sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen
ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når betingelserne
i nr. 1-3 er opfyldt.
1. Maksimalt etageantal: 1.
2. Maksimal højde: For tag på 5,0 m og for ydervæg langs mindst en langside på
3,0 m.
3. Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti: 5,0 m.
|
|
(2.2.3.3, stk.1, nr. 1)
Er eksisterende bebyggelse i området overvejende opført på anden måde end angivet
i stk. 1, nr. 1-3 i henseende til bygningshøjde og udnyttelse af tagetage, kan ny
bebyggelse opføres efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3 med henblik på at tilpasse
ny bebyggelse efter områdets karakter.
(2.2.3.3, stk.1, nr. 2)
Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan.
(2.2.3.3, stk.1, nr. 3)
Sommerhuse må ikke opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 5,0 m.
Afstandskravet gælder også for hævede opholdsarealer i det fri (hævet mere end
30 cm over naturligt terræn), udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser,
solcelleanlæg og solfangere og lignende samt for svømmebassiner.
|
2.2.3.4 Garager, carporte og lignende mindre bygninger
Stk. 1
Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kapitel
2.2.3.1 og 2.2.3.2, men kan dog opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,5
m:
1. Garager og carporte.
2. Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn.
3. Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål.
4. Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til
selve bygningens drift.
5. Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester.
|
|
(2.2.3.4, stk. 1)
Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke
for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens
drift og andre udhusbygninger, der normalt vil kunne opføres som fritliggende bygninger.
Bestemmelsen omfatter alene garager, carporte og lignende mindre bygninger, der opføres
i tilknytning til en primær bebyggelse. Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der
an- vendes til beboelse, køkken, WC eller bad.
|
Stk. 2
Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden
for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen
fastsatte niveauplan.
|
|
|
Stk. 3
Opføres bygningen nærmere skel mod nabo og sti end 2,5 m, skal betingelserne i
nr. 1- 3 være opfyldt:
1.De sider, der vender mod skel må ikke have en større samlet længde end 12,0 m.
Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.
2. Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel.
3. Tagvand skal holdes inde på egen grund.
|
|
(2.2.3.4, stk. 3)
Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betingelser i stk. 3, nr. 1-3 skal byggeriet
behandles efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3. Bestemmelsen omfatter alle sekundære
bygninger i skel, også bygninger omfattet af kapitel 2.2.3.5. Fra 2,5 m og videre
ind på grunden henvises til kapitel 2.2.3.2, stk. 1, nr. 1, om det skrå højdegrænseplan.
(2.2.3.4, stk.3, nr. 1)
Udhæng udover 50 cm medregnes til bygningens længde.
Længden af en carport måles 50 cm inden for tagfladens begrænsning.
|
Stk. 4
I tilknytning til sommerhuse i sommerhusområder skal bygninger omfattet af stk.
1 overholde bestemmelserne i 2.2.3.3, men kan dog opføres mindst 2,5 m fra skel mod
nabo, vej og sti. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam
må inden for en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel mod nabo, vej og sti være højere
end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.
|
|
|
Stk. 5
Opføres bygningen indenfor en afstand af 2,5 m og 5,0 m fra skel mod nabo og sti,
skal betingelserne i nr. 1 – 3 være opfyldt:
1. De sider, der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0
m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.
2. Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger imod skel.
3. Tagvand skal holdes inde på egen grund.
|
|
|
2.2.3.5 Avls og driftsbygninger
Stk. 1
Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone,
som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller
godkendelse efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, må opføres i en højde
af indtil 12,5 m.
|
|
(2.2.3.5, stk. 1)
Højder måles efter bestemmelsen i bilag 1, B. 1.1.4.
|
Stk. 2
Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 1 omhandlede
art, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20
m.
|
|
(2.2.4.5, stk. 2)
Bestemmelsen gælder også for fritstående siloer, der
opføres som en del af et fodersystem, der er forbundet med driftsbygningen via et
transportsystem. Tværsnit måles som det vandrette plan på siloens bredeste sted.
|
Stk. 3
For gartnerier gælder reglerne i stk. 1 også for ejendomme,
der ikke har kunnet noteres som landbrugsejendomme i matriklen.
|
|
|
|