Indholdsfortegnelse2.4 De ubebyggede arealer 2.4.1 Bebyggelsens opholdsarealer 2.4.2 Parkeringsarealer 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer
2.4 De ubebyggede arealer
Stk. 1
De i kapitel 2.4 foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering,
anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de
pågældende ejendomme.
|
|
(2.4, stk. 1)
Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne,
må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byggelovens
§ 7.
|
2.4.1 Bebyggelsens opholdsarealer
Stk. 1
Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af
en passende størrelse i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed.
|
|
|
Stk. 2
Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes
på et overdækket eller hævet gårdareal eller delvist tilvejebringes på et tagareal
eller på større altaner.
|
|
|
Stk. 3
For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse og kædehuse mv.,
skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet
skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.
|
|
(2.4.1, stk. 3)
Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kapitel
4. Konstruktioner.
|
Stk. 4
Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer
og legeområder.
|
|
(2.4.1, stk. 4)
Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages
i indretningen af opholdsarealer og legeområder.
|
2.4.2 Parkeringsarealer
Stk. 1
Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer
til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder og
leverandører mv. kan parkere biler, motorcykler, knallerter og cykler, mv. på ejendommens
område.
|
|
|
Stk. 2
Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges
(reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen
og skal fremgå af byggetilladelsen.
|
|
|
Stk. 3
Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser
udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende
enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder.
|
|
(2.4.2, stk. 3)
Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x
5 m og bør placeres så nær indgangen som muligt og være med fast jævn belægning. Mindst
én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til
minibusser med lift bag på. Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal
til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm.
DS-håndbog 105:2012 »Udearealer for alle – Sådan planlægges et tilgængeligt
udemiljø« indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik
på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises
endvidere til »Færdselsarealer for alle« fra Vejdirektoratet.
|
2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer
Stk. 1
Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer
skal der være adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne
skal være afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes
med belysning. Trapper og ramper skal belyses stærkest.
|
|
(2.4.3, stk. 1)
Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være retningsgivende
og ikke blændende. Der henvises endvidere til privatvejslovens regler om private fællesveje,
hvorefter kommunen kan beslutte, at der på offentligt tilgængelige veje skal være
belysning.
|
Stk. 2
Ved arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal der være
adgangsforhold, der sikrer, at brugerne direkte og ved egen hjælp kan komme ind til
arealerne og anvende funktionerne.
|
|
(2.4.3, stk. 2)
Der henvises til kap. 8.7, stk. 6.
|
Stk. 3
Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af
personer med handicap. Adgangsareal fra vej, herunder p-plads til ejendommens ubebyggede
arealer og til indgange i bygninger, skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn
belægning.
Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper
kan suppleres med trin med en stigning på højst 15 cm og en grund på mindst 30 cm.
Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være
en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen.
Ramper med en hældning på mere end 1:25 (4 cm pr. m) skal desuden forsynes med
reposer for hver 12 m. Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8
m i begge sider af ramper og trapper.
|
|
(2.4.3, stk. 3)
DS-håndbog 105:2012 »Udearealer for alle – Sådan planlægges et tilgængeligt
udemiljø« indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik
på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Ramper
med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn eller
udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne.
|
Stk. 4
Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre
trafikformer. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i
farve og følbarhed 90 cm før trappens begyndelse og i hele trappens bredde. Det yderste
af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve.
|
|
(2.4.3, stk. 4)
For at undgå kollision med fritstående trapper ved enten
siden eller undersiden af trappen, bør trappen afskærmes med trappeværn, så en fri
højde på 2,2 m opnås. Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste,
huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke ikke kan sidde
fast i eller falde igennem trinfladerne, og så førerhunde sikres mod at få beskadiget
kløerne.
|
Stk. 5
Porte eller passager, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal udformes, så
der er let adgang for redningskøretøjer.
|
|
(2.4.3, stk. 5)
For at redningskøretøjer kan komme ind, skal der være
en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde på mindst 3,4 m. I smalle gader kan
der være behov for at øge gennemkørslens bredde.
|
Stk. 6
Fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål, og sommerhuse i
sommerhusområder, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.
|
|
(2.4.3, stk. 6)
Fritliggende enfamiliehuse, der delvist anvendes til
erhverv, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.
|
|