Akustisk indeklima, generelt
I vejledningsteksten til BR10 6.1, stk. 1 henvises generelt til SBi-anvisning 196,
Indeklimahåndbogen. Betyder det, at det er værdierne i den anvisning, der kan forventes
at opfylde funktionskravene i afsnit 6.4 Akustisk indeklima?
Svar:
Nej, grænseværdier svarende til opfyldelse af funktionskravene for
akustisk indeklima findes i BR10 6.4 vejledning og tilhørende afsnit i SBi-anvisning
230 samt i henvisninger fra disse. Kravniveauet i Indeklimahåndbogen er ikke opdateret.
6.4.2, stk. 1Luftlydisolation, fællesrum,
Hvad er kravet til luftlydisolation mellem fællesrum som trapperum og gange, og
hvad er kravet til døre mellem disse rum?
Der er ingen krav til luftlydisolation mellem fællesrum som trapperum og gange
eller til døre mellem disse, men derimod krav til luftlydisolation mellem fælles opholdsrum.
Døre mellem fælles opholdsrum og gange skal opfylde den tilsvarende bestemmelse for
døre mellem bolig og fællesrum.
Luftlydisolation, fællesrum ældreboliger, 6.4.2, stk. 1
Når et fælles opholdsrum i ældreboliger kan opdeles i to med en foldedør / mobilvæg
skal luftlydisolationen så være 55 dB?
Svar:
Det er hensigten, at kravet skal opfyldes mellem uafhængige, selvstændige,
fælles opholdsrum.
Opdeling af et fælles opholdsrum med en fleksibel vægløsning
vurderes ikke at kræve denne lydisolation. Ydeevnen bør derfor fastsættes efter den
planlagte anvendelse af de to dele af rummet.
Luftlydisolation, skillefladeareal, 6.4.2, stk. 1
Hvis der ikke er et fælles skillefladeareal mellem to rum, benyttes Dn,w
ved måling af luftlydisolation. Hvilke grænseværdier skal så anvendes?
Svar:
Dn,w er den vægtede normaliserede niveaudifferens mellem
to rum. Grænseværdier er de samme som anført for R´w
Luftlydisolation, skillefladeareal 6.4.2, stk. 1
Ved måling af luftlydisolation findes en særregel om skillefladearealet for rum,
der er forskudt i forhold til hinanden. Hvad forstås ved forskudte rum?
Svar:
Forskudte rum er i denne sammenhæng rum med en fælles skilleflade,
der i begge rum kun udgør et udsnit af den aktuelle bygningsdel.
Lydisolation, lette konstruktioner 6.4.2, stk. 1
Er kravene til lydisolation ikke utilstrækkelige ved nybyggeri med lette konstruktioner?
Svar:
Forholdene omkring lette konstruktioner i lejlighedsskel og lydisolation
ved lave frekvenser behandles i SBi-anvisning 230, hvor der er angivet supplerende
værdier for konstruktioner med begrænset fladevægt.
Dette omfatter bl.a., at
der også bør tages hensyn til frekvensområdet 50-80 Hz.
Trinlydniveau, tagterrasser 6.4.2, stk. 1
Hvad er grænseværdien for trinlydniveau fra fælles tagterrasser i lydklasse C?
Fælles og private tagterrasser kan i DS 490 sidestilles med altaner, dvs. trinlydniveau
58 dB i beboelsesrum og køkkener.
Støj fra installationer, affaldsskakt 6.4.2, stk. 1
Hvordan måles støjniveauet fra en affaldsskakt?
Svar:
Det måles som et ækvivalentniveau med midling over den samlede nedkastningsperiode.
Der bør benyttes forskellige faldhøjder og affaldstyper, se også DS EN/ISO 10052.
Støj fra installationer, toilet 6.4.2, stk. 1
Hvordan måles støjniveauet fra toiletskyl, når kun støjen fra afløbet er generende?
Svar:
Støjniveau fra et toilet bestemmes fortsat som ækvivalentniveau over
en periode omfattende udskylning og fyldning af cisternen, se også SBi-anvisning 217
og DS EN/ISO 10052.
Støj fra veje og jernbaner, indendørs 6.4.2, stk. 1
Kan det forekomme, at det indendørs trafikstøjniveau overstiger Lden
33 dB med almindelige vinduer og rudetyper, selvom de fastsatte udendørs grænser ikke
er overskredet?
Svar:
Ja, det kan forekomme, fx ved specielt store vinduesarealer eller særlige
udbredelsesforhold udendørs. I så fald bør der tages hensyn til dette ved projektering.
Støj fra veje og jernbaner, beregningsusikkerhed, 6.4.2, stk. 1
Indgår beregningsusikkerhed ved sammenligning med den indendørs grænseværdi for
trafikstøjniveau?
Svar:
Nej, der benyttes de direkte beregnede (og evt. fremskrevne) værdier
ved sammenligning med grænseværdien indendørs.
Rum med særlig generende støj, 6.4.2, stk. 2
Er definitionen af ”lokaler med støjende aktiviteter” i DS490 identisk
med den tidligere i BR95 anvendte definition på ”rum med særligt generende støj”?
Svar:
Ja, støjende aktiviteter kan forekomme i lokaler, der anvendes til
fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed (varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler,
hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restauranter og lignende).
Rum med særlig generende støj, krav, 6.4.2, stk. 2
Er kravene til luftlydisolation og trinlydniveau mellem boliger og fællesrum (opholdsrum,
trapperum eller gange, som er fælles for flere boliger) generelt skærpet til 60 dB
og 48 dB?
Svar:
Nej, kravet om særskilte lydisolerende tiltag gælder fortsat kun ved
rum med støjende aktiviteter og således ikke ved almindelige fælles opholdsrum, trapperum
og gange.
Rum med særlig generende støj, 6.4.2, stk. 2, 6.4.3, stk. 2
Gælder kravene om særskilte lydisolerende tiltag for lokaler i alle former for
erhverv/institutioner?
Svar:
Nej, kun ved lokaler med støjende aktiviteter / rum med særlig generende
støj. Kravet gælder således typisk ikke ved sammenbygning med kontorer eller lignende
Støj udendørs fra installationer, krav til egne installationer, 6.4.2, stk.
Gælder kravet til støjniveau udendørs fra tekniske installationer også bygningens
egne installationer, fx en varmepumpe?
Svar:
Ja, kravet gælder også egne installationer ved boliger og lignende
bygninger.
Støj udendørs fra installationer, Målemetode, 6.4.2, stk. 3
Hvilken målemetode anvendes ved måling af støjniveau udendørs fra varmepumper?
Svar:
Måling udføres som anført i vejledning 6/1984 fra Miljøstyrelsen, dvs.
fx ved vinduer og altaner (også bygningens egne) oftest som en +6 dB måling på facaden
med fradrag af 6 dB, og ved fritliggende rekreative arealer direkte uden fradrag.
