Ændringer i BR15

I perioden fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018, er det som bygherre muligt at vælge, om man vil søge om byggetilladelse efter BR15 eller BR18. Ved ansøgning om byggetilladelse skal man gøre det klart, hvilket bygningsreglement, man søger efter. Det er ikke muligt at kombinere BR15 og BR18.

Det er det bygningsreglement, der er gældende på ansøgningstidspunktet, der er gældende indtil byggesagen afsluttes. Ansøgningen om byggetilladelse skal være fyldestgørende. Hvis du ønsker at søge efter BR15, skal du være opmærksom på dette – særligt når udløbet af overgangsperioden nærmer sig, da kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed kan afvise en ansøgning, hvis den ikke er fyldestgørende.

Hvis byggearbejdet kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, er det de regler, der er gældende på tidspunktet for udførelsen, der skal overholdes.

Det nye Bygningsreglement 2018 bliver fremover tilgængelig via www.bygningsreglementet.dk.

__________________________________________________________________________________________

BR15 ændringshistorik:

De væsentligste ændringer i bygningsreglementet ved overgangen fra BR10 til BR15 er gennemgået nedenfor.

Bemærk, at BR15 træder endeligt i kraft d. 1. juli 2016. BR10 vil derfor fortsat kunne anvendes i overgangsperioden indtil denne dato.

Lavenergiklasse 2015 bliver minimumskrav
Energikravene i BR 15 til nye bygninger strammes til et niveau svarende til den frivillige lavenergiklasse 2015, der blev udmeldt i BR10, med henblik på at blive bindende krav i 2015.

Energirammer for eksisterende bygninger
I henhold til energirenoveringsstrategien fra 2014 indføres en alternativ metode til overholdelse af kravene til ombygning eller renovering, som frivilligt alternativ til de nuværende energikrav ved renovering. Metoden er en overordnet energirammeberegning for hele bygningen svarende til den beregning, der gennemføres for nye bygninger.

Energirammerne for eksisterende bygninger er en frivillig mulighed for de bygherrer, der laver gennemgribende energirenoveringer. Det er primært en smidiggørelse for de bygherrer, der vil se mere helhedsorienteret på bygningens energiforbrug. Samtidig er det en implementering af bygningsdirektivet.

Ændring i metoden til indregning af VE-anlæg i energirammen
Princippet i det nuværende BR10 er, at vedvarende energi fra VE-anlæg, som solceller, solvarme eller vindmøller, kan godskrives i energirammen, som er en bygnings endelige energiforbrug, når energien forbruges i den samme energiform. Det vil sige, at har en bygning egenproduktion af VE, er kravene til byg-ningens klimaskærm tilsvarende mindre. For at undgå ekstreme tilfælde, hvor produktion af VE sker i en sådan grad, at klimaskærmen bliver uacceptabelt ringe, er der samtidig fastsat mindstekrav til klimaskærmen.

I 2012 blev der ændret i reglerne, så modregningen af vedvarende energi i energirammen alene kan ske ved den del af egenproduktionen af VE, der går til bygningsdrift. Bygningsdrift er energi til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og pumper, samt belysning i visse bygninger. Denne ændring har medført, at i et fjernvarmeopvarmet hus, hvor elbehovet til bygningsdrift vil være begrænset til en cirkulationspumpe til varmeanlægget og et eventuelt ventilationsanlæg, vil kun en meget lille del af produktionen af el fra vedvarende energi kunne indregnes i energirammen. Endvidere er det i de fleste fjernvarmeområder ikke fordelagtigt at etablere individuel solvarme. I fjernvarmeområder er der derfor begrænsede muligheder for at indregne VE i energirammen.

Reglerne om modregning af VE i energirammen giver således en fordel for de varmepumpeopvarmede huse, som således kan opføres med mindre isolering. Det skævvrider ligestillingen mellem forsyningsformerne, og betyder at kravet til isoleringsniveau er højere, når der skal opføres et fjernvarmeopvarmet hus end et varmepumpeopvarmet hus.

Derfor ændres princippet i BR15 for indregning af produktion fra VE-anlæg, dog med et loft på, hvor meget der kan indregnes. Ændringen vil have særlig betydning for opfyldelse af bygningsklasse 2020, hvor fjernvarme og naturgasopvarmede huse kan opføres mere omkostningseffektivt.

EcoDesign
På flere punkter er der en afvigelse mellem det gældende bygningsreglement og komponentkrav fra EU’s EcoDesign-direktiv, som er fælles europæiske minimums energikrav til produkter. Der er mulighed for at stille større krav i de nationale bygningsreglementer end kravene i EcoDesign, hvis det kan påvises at være af afgørende betydning for energieffektiviseringen af nye og eksisterende bygninger.

I BR15 er der fem komponentområder, hvor der allerede er EcoDesign-krav, eller hvor nye krav træder i kraft:
• Cirkulationspumper
• Ventilationsanlæg
• Varmepumper
• Gaskedler
• Små kraftvarmeanlæg

I alle fem tilfælde vil EcoDesign-kravene være en mindre lempelse af kravniveauet i forhold til det gældende danske bygningsreglement. Den største forskel udgøres af varmepumperne, hvor kravene til energieffektivitet i EcoDesign er lavere end i gældende bygningsreglement. Det vil betyde, at det vil være muligt at købe og installere varmepumper med en dårligere energieffektivitet end i dag. I forhold til nybyggeri, vil der ikke være nogen forskel, da kravet til den overordnede energieffektivitet er reguleret af energirammen, der vil sikre, at den manglende energimæssige ydeevne af varmepumpen skal opvejes af andre tiltag. I eksisterende bygninger kan det have en betydning for den energimæssige ydeevne, men de bedre varmepumper er omfattet af tilskudsmulighed fra energiselskaberne, hvilket vil medvirke til at fremme de bedste varmepumper.

Derfor følges EcoDesign-kravene til alle fem produkter i BR15, da det vil frem-me det indre marked og dermed øge produktiviteten af byggeriet i Danmark.

Ændring af krav til tæthed
I Bygningsreglementet 2010 er der krav om, at 5 % af nye bygninger skal tryk-prøves. Desuden skal alle bygninger opført efter lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 trykprøves. Det har været udgangspunktet, at alt byggeri skulle trykprøves fra 2015.
Dette krav ændres i BR15, således at kun 10 % af bygningerne skal trykprøves i BR15. Forslaget begrundes i, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet på markedet og endvidere en mangel på erfaring med reglerne.

For at fremme udviklingen af tæthedsprøvning indføres desuden, at der kun kan indregnes øget tæthed for de etagearealer, hvor der er gennemført trykprøvning. For øvrige arealer kan der kun indregnes tæthed svarende til BR10-kravniveauet. Dermed gives der et incitament til at trykprøve bygningerne i stedet for, at der indføres et 100 % krav.

Overfladetemperaturkrav til vinduer
I bygningsreglementet er der i det nuværende BR10 krav til overfladetemperaturen på vinduers inderside. Kravet er indført for at sikre mod kondensdannelse på vinduer, som var et ganske stort problem i 2008. Der er efterfølgende gennemført en analyse med følgende hovedkonklusioner:
• Indeklimaet vil ikke blive forringet af at fjerne kravet til overfladetemperatur.
• Der er sket en udvikling af vinduesprodukter siden kravet opstod, så de fleste vinduer har en højere overfladetemperatur, end hvad kravet tilsiger. Udviklingen skyldes primært de energimæssige krav til vinduer.
• Overfladetemperaturkravet er dog den eneste metode til at sikre sig mod lave overfladetemperaturer og dermed kondensdannelse

Da kondens på vinduer ingen betydning har for indeklimaet, vurderes det ikke nødvendigt med et eksakt krav om en given overfladetemperatur i bygningsreg-lementet. Kravet til overfladetemperatur udgår derfor af bygningsreglementet og i stedet indføres en vejledningstekst i bygningsreglementet, der angiver, hvad man skal være opmærksom på for at undgå kondensproblemer på vinduer. I det omfang, at kondensdannelse giver anledning til mug, skimmelsvamp eller nedbrydning af konstruktioner, er det omfattet af eksisterende krav i bygningsreglementet.

Termisk indeklima i boliger
I henhold til strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra 2009 blev der gennemført et udredningsarbejde omkring termisk indeklima i lavenergi- og passivhuse. Denne udredning viste, at der var problemer med overophedning af lavenergihusene, hvorfor der blev indført krav til det termiske indeklima for boliger. Dette kravniveau har dog vist sig at være for højt. Kravniveauet er derfor blevet lempet i forhold til lavenergiklasse 2015.

Olie- og naturgaskedler
Det fremgår af Energiaftalen fra 2012, at der fra 2013 indføres et stop for installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og at det fra 2016 ikke længere skulle være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ.

Forbuddet mod installation af oliefyr i nye bygninger trådte i kraft i bygningsreglementet i 2013 og var formuleret som et forbud mod installation af centralvarmekedler baseret på olie eller naturgas.

Der har i 2015 været en dialog med Kommissionen for at afklare hvordan formuleringen af bestemmelserne skulle formuleres.

Der er d. 23. januar 2016 udstedt en ændringsbekendtgørelse til BR15, der gennemfører energiaftalens forbud mod olie- og naturgasfyr i nye og eksiste-rende bygninger. Dette gøres med den formulering af forbuddet, som er aftalt med Kommissionen og som indgik i høringsudgaven af bygningsreglement 2015, der var i høring i foråret 2015. Den alternative formulering er et pålæg om brug af vedvarende energi i stedet for et forbud mod brug af olie- og naturgasfyr. Der er dog ligeledes en række undtagelser, der sikrer, at omfanget af reglerne afgrænses til det aftalte i energiaftalen fra 2012.

For nye bygninger indføres stop for brug af olie- og naturgasfyr. Der er dog mulighed for undtagelse, hvis der ikke er egnede alternativer til rådighed.
For eksisterende bygninger indføres stop for udskiftning af oliefyr for bygninger i områder med fjernvarme og naturgas som alternativ. Det vil fortsat være muligt, at installere oliefyr i eksisterende bygninger uden disse alternativer.

Øvrige ændringer
Der gennemføres desuden mindre ændringer til følgende punkter i bygningsreglementet: Ventilation, isoleringsniveauer for tilbygninger, ombygninger, kølerum og fryserum, krav til pavilloner, arbejdspladsbelysning, isolerede partier i glasfacader, krav til vinduers energimæssige ydeevne, termisk indeklima i boliger og nyt vejrdataår.
Desuden gennemføres en række korrekturrettelser og en række mindre, tekniske justeringer.